Jeg har fundet en forklaring på mig selv. En forklaring på, at jeg altid styrter rundt og leder efter nøgler og dankort på vej ud af døren. En forklaring på, hvorfor jeg altid, ALTID arbejder helt snævert i forhold til deadlines (læs: i sidste sekund). Hvorfor jeg hader og afskyr træningsprogrammer. Hvorfor jeg dør, hvis jeg skal have et arbejde med faste møderutiner.

Jeg er gul.

Gul, spørger du. Ja, jeg er gul. Jeg har fået lavet en personlighedstest i noget, der hedder Wholebrain, som laver en slags profil af min foretrukne måde at tænke på. Og min måde er symboliseret ved farven gul. Jeg er sådan et grænsesøgende, eksperimenterende væsen, som gerne søger nye veje. Som er fantastisk til at starte nyt, men mindre heldig i forhold til at afslutte. Som HADER at blive begrænset og får tics af excelark. Som derfor aldrig finder et fast sted til mine nøgler, men til gengæld har en uforlignelig intuition og en grundfæstet overbevisning om, at alting går alligevel. Og det gør det jo. Jeg fik en forklaring på, at jeg er sådan en som undgår for faste planer af skræk for at blive begrænset. Da min foretrukne tankegang blev eksemplificeret ved en, som synes at rejsen er planlagt, når flybilletten er købt, – ja så købte jeg den. Testen. For det passer jo.

Jeg har også noget fra de andre tankemønstre, for jeg bliver jo færdig med mine projekter. Og jeg overholder alle deadlines. Med det yderste af neglene. Jeg kan jo som regel også styre en halvanarkistisk projektgruppe i mål på nogenlunde samme tid.

Personlighedstests er noget crap. Men kors, hvor blev jeg glad for at være gul. I al fremtid kan jeg nu slappe helt af overfor de nøgler. Jeg finder dem jo, og det er spild af tid at gruble videre over, hvordan jeg kan blive anderledes. Alle mine frustrationer over at se mindre struktureret ud end så mange andre er slut. Min måde er det, der giver mig energi. Hvad enten det gælder løbetræning, projektstyring eller løbske nøgler. Og selvom mit skrivebord kunne friste til at tro, at jeg er totalt uorganiseret, ja så kan jeg (næsten) altid finde, hvad jeg leder efter.

Om lidt tager jeg til Lissabon og holder jul. Hvordan? Aner det ikke. Men vi har en lejlighed midt i byen, så det går jo nok, ikke?