Mig og min avis

Jeg er inkarneret Politikenlæser. Men tre gange har jeg været meget tæt på at forlade avisen og afslutte vores mangeårige forhold. Det er, når deres friskfyr-agtige sælgerdrenge ringer til mig. Gør det én gang til, og det er slut. Bare som en advarsel. Så bliver det Information eller Berlingeren.
Telefonscene fra i dag:

Mig: Hej det er Helle?

Politikendreng med høj stemmeføring: Hej det er Jesper

Mig: ??

Politikendreng: Ja jeg ringer fra Politiken, og jeg kan jo se, at du er en af vores rigtig gode og trofaste abonnenter.

Mig: Ja…..

Politikendreng: Og sådan en som dig, vil vi jo gerne tage os rigtig godt af og forkæle lidt.

Mig: ?

Politikendreng (nærmest exalteret): Derfor vil vi jo gerne forære dig et tilbud om at få avisen mandag til torsdag for XX kr. Og så et (stemmelejet løfter sig til nye højder) GAVEKORT på 600 kr!

Mig: Nej tak

Politikendreng: Hvad?? Jamen du får din avis HVER ENESTE MORGEN.

Mig: Nej tak. Jeg kan ikke nå at læse avis hver eneste morgen.

Politikendreng: Jamen så har du den så du rigtigt kan hygge dig i sofaen, når du kommer hjem.

Mig: Nej tak. Det går fint med nettet på hverdagene.

Politikendreng: Nej da. Du kan jo slet ikke brede avisen lækkert ud så.

Mig: NEJ TAK. Jeg trives faktisk rigtig fint som det er nu.

Politikendreng: Jamen…

Mig: Hej (Og så er det jeg savner at kunne SMÆKKE et rør på, som man kunne engang)