Weekendsnaps

Mine forældre har valgt hinanden, så de har fødselsdage med en lille uges mellemrum. Og det er smart, når man planlægger fælles gaver og fødselsdagsfester. I weekenden bænkede de os, deres børn, sammen, og min nu 81-årige mor havde kokkereret til hele menageriet. Som var 17, fordi vi var lidt amputerede. Hele mogenen havde min far på 83 slæbt stole og sager i kælderen til det store kalas. Og vi fejrede dem, gjorde vi. Men øl og snaps og mormormad.

Og jeg fik lov til at kaste dem begge ud på internettet. Bare for at blære mig lidt af mine forældre.

Tidligt søndag morgen listede jeg ud af sengen for at løbe en tur langs Gudenåen. Som jeg altid gør, når jeg besøger mine forældre. Fordi det er en smuk tur. Altid. Men sådan blev det ikke.

For ud af tasken trak jeg to venstresko. I stedet tog jeg kamera under armen og gik en tur derned. For det var den smukkeste morgen.