Mandagstørn

Jeg tog min tørn med denne årets første mandag.  Jeg er ved at blive magelig/gammel/civiliseret – jeg holder vinduet lukket om natten, og har faktisk tændt en lille smule for varmen. Det er forfærdelig koldt. Nytårsnat blev jeg ved med at få kramper i fødderne af bare kulde, da jeg krøb under dynen, og dynen tog evigheder om at blive varm. Sådan skulle Alma ikke have det, da hun skulle sove her, og sådan begyndte det med at tænde en lille smule for varmen. Og så er det pludselig lidt lettere at vride mig fri af dynen om morgenen.

Og det var tidligt i dag. Klokken seks ringede alarmen i min mobiltelefon, og et nyt arbejdsår var skudt igang. Vejret så tilforladeligt, men koldt ud, og jeg startede den grå cykel. Det var slet ikke så koldt, som jeg frygtede, og vejene havde det fint. Jeg nød at være på landevejen igen og hørte Manu Chau på iPod’en hele vejen. Sydamerikansk pop og Manu Chau er min yndlings-cyklemusik. Min vej på arbejde er ad Kongevejen, så snart jeg slipper Birkerød. Lige ud ad cykelsti hele vejen, og så er det godt at trampe igennem til latinske rytmer. Ingen sne til morgen, og jeg nåede Regionsgården lige tids nok til at opdage, at jeg rent havde glemt “Nytårskuren”. Pyt. Jeg fik sagt hej til sekretærerne og startet på min arbejdsdag i stedet. Og der var nok at tage fat på. Mailene tikkede rytmisk ind i en stadig strøm, og jeg læste, svarede og sendte mere materiale ud i æteren.

Min plan var at bruge en times tid i vores træningsrum og tage cyklen med s-toget hjem sidst på dagen. Men jeg er velsignet med et arbejde, som i den grad fylder mit liv ud. Jeg har netop overtaget projektledelsen på de nye sundhedsaftaler mellem region og kommuner. Altså de aftaler, der bestemmer, hvad regionen tager sig af, og hvad kommunerne har ansvar for, så mennesker ikke bliver tabt mellem to stole, men får noget sammenhæng i det hele, når de er syge. Og jeg har lidt travlt med at etablere mig med det store overblik. Samtidig har jeg møder med nogle læger om resultaterne af kvaliteten i den behandling, patienterne har fået for forskellige sygdomme. Og så gik min dag selvfølgelig lidt anderledes. Kort sagt – jeg nåede ikke i træningsrummet og cyklede istedet hjem igen klokken 18. Hjem ad en mørksort Kongevej. Ikke min yndlingstur. Og slet ikke, når der kommer mange biler. Og slet slet ikke når der lige er faldet sne. Men med Manu Chau i ørerne nåede jeg alligevel Birkerød i god behold. Styrketræning bliver måske fredag i stedet.

Overblikket? Det nærmer sig. Og – nå ja – tog en lille tørn med mit nytårsforsæt. Jeg skovlede naboens indgang for sne, da jeg alligevel var igang med min egen. De har en lille baby og har sikkert nok at gøre inde i varmen.