Påskevagt

Glædelig påske!

Påske er helligdage og højtid. Påske er også frokoster og snaps og festiligheder. Påske er fridage og lukkede butikker. Men påske er også arbejde. Her har hverken butikkerne eller hospitalet holdt fri. Jeg har haft flere fridage, men jeg har også haft besøg hele ugen. Og tænk, at Maria er kommet hele vejen fra Thorshavn for at besøge mig i Sydgrønland.

En del af min påskeuge har set sådan her ud, når jeg ikke har givet medicin, skiftet sår, kigget i betændte ører, for vi dokumenterer også, hvad vi laver. Vi har fælles vejledninger og retningslinjer for de fleste ting i hele Grønland, og det er ekstra nødvendigt, når der er så stor personalegennemstrømning. Alle læger og alle sygeplejersker har nogle kæpheste i forhold til behandling for det ene eller det andet. Og når vi hele tiden bliver skiftet ud, kunne det bliver en farlig slingrekurs, hvis behandlingen varierer med lægen eller sygeplejersken. Fælles vejledninger og retningslinjer er en grundsten i en ensartet behandling i et kaotisk sundhedsvæsen

Jeg har haft vagter, der har været så kaotiske, at stemningen er blevet næsten absurd. Vores ambulatorie er lukket, så vi har vagter på sengeafdelingen og passer skadestuen. Og det har næsten væltet ind med patienter. Også en del, som ikke fejlede noget behandlingskrævende, men som vi alligevel måtte bruge energi på mellem de mere livstrude patienter. Sådan er det i akutmodtagelser, tror jeg. Men jeg er alligevel blevet lidt overrasket over, hvor mange mennesker, der opsøger hospitalet med influenza. Og hvor syge mennesker, vi passer på i vores lille sygehus.

Jeg har ikke arbejdet hele tiden. Vi har nået et par gode ture i fjeldet og et par ture med sauna og havbad. Maria er en ideel gæst, som gider næsten alt, hvad jeg synes er sjovt. Bare jeg ikke tager hende med på løbetur.

Der er masser af fjeld omkring Qaqortoq, lige udenfor min hoveddør. Vi kan lave fjeldture med ti minutters varsel, når vejret pludselig er godt, og vi kan se langt omkring fra toppene.

Sneen er så meget på retur, at jeg har trukket løbeskoene udenfor og i det små er begyndt at løbe op på fjeldene. Her er afskyelige bakker over det hele, og jeg ser med næsegrus beundring på de gamle mennesker i byen, som alligevel trisser i Brugsen med rollator.

Et af fjeldene giver smukke udsigter ind i fjordene

Fjeldet på den anden side af byen giver udsigt ud i uendeligheden, hvor havet bevæger sig gennem de yderste skær mod Canada. Og her kan vi se isen hastigt nærme sig byen. Om ikke mange dage vil isen lukke os inde, så det kan blive vanskeligt at sejle ud. Det er også isen, der vil bringe flere isbjørne til Syd fra Nord. Så nu holder vi udkig. Og vi kan lide at gå flere sammen. Og vi tager ting med, der kan larme og skræmme dem væk. Hvis nu de skulle komme for tæt på.

Det er stadig ret vidunderligt at bade i havet. Særligt når vi kan leje den brændefyrede sauna. Og det er hyggeligt, for den er dyr, og vi går sammen og deler udgifterne

Nu har jeg vinket farvel til Maria, som er landet godt i København. Og jeg sidder og er glad i låget over at have en veninde, der tager hele vejen herop.