Nogen dage er det ekstra godt, at jeg ikke deler hverdag med nogen. I dag er sådan en dag. Og faktisk har der været feel good stemning på bloggen i ufatteligt lang tid. Så her kommer et edikkesurt opstød. Bare for at skabe lidt naturlig balance i universet.

Jeg hader på bilerne i dag. Jeg hader på teknik. Jeg hader på elektronik. Og er generelt bare et surt løg. Og nu har jeg trykket på noget, så bloggen sætter tykke røde streger under hvert eneste ord. Det løfter på ingen måde stemningen.

Vejret har rottet sig sammen med resten af universet, og nu sidder jeg i underbukser og skuler i min mørke stue. Fordi mine cowboybukser kunne vrides, da jeg kom hjem. Og for at tage den med det samme – alle jubelidioter, der skråler op om godt vejr og forkert påklædning bliver blokerede. Bare så I ved det.

På sådan en dag kan de, som har været i risiko for en slags partnerskab med mig, prise sig lykkelige. Jeg er bedst i ensom skulen. Der kommer virkelig ikke noget godt ud af mig.

Halvdelen af min arbejdstid er igen gået med at genoprette crashede dokumenter og mails. Mens jeg har gloet forbløffet på en kalender, der langsomt, men sikkert udryddede ethvert hvidt felt. Der kan ikke klemmes bare halve timers møder ind meget længe. Al skrivning må derfor foregå på andre tidspunkter. Hahaha – det må være en efterårsforbandelse. Så det ikke sådan ud for et år siden?

Da jeg pløjede mig gennem regnen for at nå toget til mit møde på Østerbro, kom en overkæk rød bilist fræsende på tværs i krydset. Som jeg var midt i. Jeg slap heldigt. Men der var skrigende bremser, og skrigende cyklist. Jeg hader biler. Jeg hader, at vi har lavet et samfund, hvor bilerne har højere prioritet end mennesker. Jeg hader, at jeg risikerer at blive torpederet. Jeg hader larmen og stanken. Og jeg hader, at biler fylder det hele. Hvorfor har vi ladet det ske? Hvorfor argumenterer vi for en hverdag, hvor hver mands bil er nødvendig? Det er jo totalt latterligt at se den massive bilpark på Kongevejen eller i Vasbygade. De kører tæt. Med ét menneske i hvert køretøj.

Jeg slap med livet og førligheden i behold i dag. Det var ikke bilistens credit. Det var rent held.

Tak for spaltepladsen. Nu kaster jeg mig igen ud i det der vejr og mødes med min veninde på Østerbro. Det kan kun blive godt.