Nogen dage er det ekstra godt, at jeg ikke deler hverdag med nogen. I dag er sådan en dag. Og faktisk har der været feel good stemning på bloggen i ufatteligt lang tid. Så her kommer et edikkesurt opstød. Bare for at skabe lidt naturlig balance i universet.
Jeg hader på bilerne i dag. Jeg hader på teknik. Jeg hader på elektronik. Og er generelt bare et surt løg. Og nu har jeg trykket på noget, så bloggen sætter tykke røde streger under hvert eneste ord. Det løfter på ingen måde stemningen.
Vejret har rottet sig sammen med resten af universet, og nu sidder jeg i underbukser og skuler i min mørke stue. Fordi mine cowboybukser kunne vrides, da jeg kom hjem. Og for at tage den med det samme – alle jubelidioter, der skråler op om godt vejr og forkert påklædning bliver blokerede. Bare så I ved det.
På sådan en dag kan de, som har været i risiko for en slags partnerskab med mig, prise sig lykkelige. Jeg er bedst i ensom skulen. Der kommer virkelig ikke noget godt ud af mig.
Halvdelen af min arbejdstid er igen gået med at genoprette crashede dokumenter og mails. Mens jeg har gloet forbløffet på en kalender, der langsomt, men sikkert udryddede ethvert hvidt felt. Der kan ikke klemmes bare halve timers møder ind meget længe. Al skrivning må derfor foregå på andre tidspunkter. Hahaha – det må være en efterårsforbandelse. Så det ikke sådan ud for et år siden?
Da jeg pløjede mig gennem regnen for at nå toget til mit møde på Østerbro, kom en overkæk rød bilist fræsende på tværs i krydset. Som jeg var midt i. Jeg slap heldigt. Men der var skrigende bremser, og skrigende cyklist. Jeg hader biler. Jeg hader, at vi har lavet et samfund, hvor bilerne har højere prioritet end mennesker. Jeg hader, at jeg risikerer at blive torpederet. Jeg hader larmen og stanken. Og jeg hader, at biler fylder det hele. Hvorfor har vi ladet det ske? Hvorfor argumenterer vi for en hverdag, hvor hver mands bil er nødvendig? Det er jo totalt latterligt at se den massive bilpark på Kongevejen eller i Vasbygade. De kører tæt. Med ét menneske i hvert køretøj.
Jeg slap med livet og førligheden i behold i dag. Det var ikke bilistens credit. Det var rent held.
Tak for spaltepladsen. Nu kaster jeg mig igen ud i det der vejr og mødes med min veninde på Østerbro. Det kan kun blive godt.
Helles Blog 
Argghhhh dumme dag – og pyha, at du slap godt fra den psyko-bilist. Håber venindedaten rettede lidt op på det hele, så dagen sluttede godt. Kram
Det gjorde den. Alt er godt nu. Men jeg var blevet så paranoid, at jeg købte en baglygte hos 7eleven på vejen hjem. Det var præcist sådan en dag, jeg kunne få 700 kr i bøde. Eller blive pløjet ned bagfra af endnu en psykobilist.
Hvis det på nogen måde er en trøst, så havde jeg også en l***edag igår. Ikke at din bliver bedre af det.
Men altså… skulle lave et videointerview. Havde bestilt dyr ekstern mikrofon til kameraet, som ganske vist ankom til tiden, men så var kameraet gået i stykker. Bøvlede med at få byttet et tøjindkøb til noget jeg ville blive mere glad for – men så sad der en tyverialarm i det, da jeg kom hjem. Så den tur er en ommer. Og skulle have taget en biopsi på Rigshospitalet. Først ventede jeg over en time på at komme ind fra min aftalte tid. Så kunne de ikke finde ud af hvad jeg var der for og ville ikke rigtig tage mit eget ord for det. Så fortalte de, at det omhyggeligt udfyldte spørgeskema som de havde sendt mig og jeg havde brugt 15-20 minutter på at udfylde, var totalt overflødigt. Lægen undersøgte mig – samme undersøgelse som sidst jeg var på afdelingen – og nåede frem til præcis samme konklusion. Og sagde at han godt ville tage en biopsi. (Duhhh! Det var jo derfor jeg skulle komme.) Men det kunne altså ikke blive idag, for nu var min tid jo gået (med at rode rundt i min journal og gentage undersøgelsen.) Inden jeg gik ud af døren fik jeg dog en tid til biopsi. Kvik betjening, men inden sygeplejersken bookede mig kunne hun jo lige have spurgt om datoen passede. Det gjorde den ikke, jeg er ude at rejse. Hun kiggede træt på mig, som om det var min skyld at jeg ikke havde opdaget hun var ved at booke tiden så jeg kunne oplyse om min rejse.
Nå, men videokameraet kom til at virke igen – sådan da, video-interviewet kom i kassen, tøjet kan byttes igen, og jeg kan møde op på Riget igen i november. Så der er ikke sket andet end at jeg spildte ca. 4 timer af min tid og fik ødelagt mit humør, midlertidigt. Idag er heldigvis en ny og lysere dag.
Pyyyyhh, min dag var jo vand ved siden af din. Den historie er jeg ikke glad for at høre. Du skulle have været med på cafe, skulle du. Kram
Jeg er simpelt hen hele tiden ved at blive ramt af højresvingende bilister for tiden. Jeg er åbenbart blevet en kronisk blind vinkel. Seneste igår måtte jeg råbe så jeg ikke blev ramt. Tidligere på efteråret var det to gange på 100 meter. Altså med ikke engang et halvt minuts mellemrum på HC Andersen Boulevard. Og så de gange som ikke er nævnt her.
Nå, men oven i skuleriet mod bilerne, som er vores nye fælles mål, vil jeg sige tak for sidst! Det var fedt at møde dig!
Og så meget i lige måde. Hvor var det en fed aften.
Hvis vi slår skuleriet sammen med Classiccopenhagen (http://classiccopenhagen.blogspot.dk/) bliver vi rigtig stærke.
Forleden talte jeg 11 gange, hvor bilister svingede kækt ind foran mig.
Pyh det var mange!! Jeg er blevet kørt ned 2 gange pga højresving, så jeg er ret noia. Og min barndomsveninde mistede jeg dengang til samme slags. Bilister, uha, de burde passe lidt på os.
Og ja, Sandra skuler mere end os allesammen til sammen!
Puuuh, det kan jeg godt forstå. Jeg er aldrig (7-9-13) blevet kørt alvorligt ned, bare snittet. De burde virkelig passe bedre på os. Det er os, der kommer til skade.
Jeg hader tit på bilerne sammen med Sandra på Twitter