Fredagsdvale

Jeg har gået om den varme grød. Skulet lidt olmt til alle sider. Og egentlig er jeg slet ikke olm. Det er weekend. Jeg har fri.

Men i aftes bestak jeg en af mine rigtig gode venner og fik ham til at hjælpe mig med at hente en ordentlig bunke skabe. Som jeg har købt i Den Blå Avis. Et garderobeskab til mit bryggers, en skænk til køkkenet og et dobbelt garderobeskab til det hak, hvor der hænger jakker. Og flyder sko. Og cykeludstyr. Og løbesko. Det er en investering i genopdragelse. Jeg er træt af rod. Åbne hylder spiller ikke rigtig godt hos mig. De flyder ligesom over, og tingene difunderer stille ud på gulvet. Og det giver sådan et konstant element af uro omkring mig.

Så nu bliver der indført skabslåger. Og skuffer. Ingen illusioner om orden bag lågerne, men jeg kan ikke se det længere.

Og den grød, jeg vandrer rundt og skuler lidt til, er det dobbelte garderobeskab. Det startede i Ikea, og jeg fandt det på Nørrebro. Skilt i stumper og stykker. Og jeg er pludselig kommet i tanker om, at jeg engang svor aldrig, aldrig nogen sinde at give mig i lag med et Ikeaskab. Og nu ligger det der. To meter højt, og råber ad mig.

Og jeg er ren fredag.

Jeg gider ikke. Ikke i dag. Og når jeg sidder i min sofa foran fjernsynet, kan jeg ikke høre skabet råbe. Eller se det. Så jeg bliver siddende. Når det bliver dag, bliver jeg nok træt af at falde over det.

8 thoughts on “Fredagsdvale

  1. Ham der den rigtig gode ven… Han kommer vel farende og gør arbejdet færdigt i morgen? Sidst vi købte en seng i IKEA og to mand brugte 7 timer på at samle den, konkluderede vi, at prisen på et møbel er den pris, der står på skiltet + prisen for at få lortet samlet af en, der kan den slags.
    Enjoy!

    • Man skal være omhyggelig med ikke at drive rov på gode venners gavmildhed. Jeg er stukket af. Taget til Jylland. Så skabet er udsat til søndag aften. Og venner med hang til Ikes-likes tages imod med kyshånd.

  2. Fredag aften er til at fnilre rundt på Fb med et glas vin i hånden og se links til ens yndlings blogge… Ka’ du så slappe af og få nogen andre til at sætte det skab sammen i morgen. Måske…

  3. Jeg elsker at samle møbler.
    Det er ligesom puslespil, soduko, matematiske ligninger, krydsogtværser eller genetikopgaver (vælg selv den sammenligning som gør dig mest begejstret over opgaven).
    Her er der bare ekstra bonus i form af et brugbart resultat.
    Nyd det.

    Ps.
    håber der fulgte samlingsvejlening med det brugte skab?

    • pss
      Samlingsvejledningen til garderobeskabe har tit et pictogram af en fortvivlet mand som prøver at samle dyret alene med et stort kryds over tegningen.
      Og et andet pictogram af to glade gutter som hjælper hinanden.

      • Pernille, kom og besøg mig i morgen. Jeg giver vin, mad, kaffe, fodmassage, – what ever!
        Hmmm, der er nok en grund til, at jeg valgte antropologien, og soduko har aldrig rigtig grebet mig. Jeg har downloadet samlingsvejledningen og blev omgående konfronteret med den fortvivlede mand. På den anden side har jeg før samlet noget, små fortvivlede mænd har givet op overfor.
        Problemet er udsat til i morgen.

  4. Hihihi….i det mindste skal du ikke samarbejde om den skabssamling. 😉 Det er bare et tuff stykkke arbejde, som venter på dig. Ville også lave overspringshandlinger for vildt. Indtil jeg blev træt af mig selv. Mit råd: Få Pernille til Djævleøen. Eller mind de mandlige medlemmer af din familie om de skylder dig noget….. og kræv ind.
    Super god lørdag aften til dig. 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.