Jeg har gået om den varme grød. Skulet lidt olmt til alle sider. Og egentlig er jeg slet ikke olm. Det er weekend. Jeg har fri.

Men i aftes bestak jeg en af mine rigtig gode venner og fik ham til at hjælpe mig med at hente en ordentlig bunke skabe. Som jeg har købt i Den Blå Avis. Et garderobeskab til mit bryggers, en skænk til køkkenet og et dobbelt garderobeskab til det hak, hvor der hænger jakker. Og flyder sko. Og cykeludstyr. Og løbesko. Det er en investering i genopdragelse. Jeg er træt af rod. Åbne hylder spiller ikke rigtig godt hos mig. De flyder ligesom over, og tingene difunderer stille ud på gulvet. Og det giver sådan et konstant element af uro omkring mig.

Så nu bliver der indført skabslåger. Og skuffer. Ingen illusioner om orden bag lågerne, men jeg kan ikke se det længere.

Og den grød, jeg vandrer rundt og skuler lidt til, er det dobbelte garderobeskab. Det startede i Ikea, og jeg fandt det på Nørrebro. Skilt i stumper og stykker. Og jeg er pludselig kommet i tanker om, at jeg engang svor aldrig, aldrig nogen sinde at give mig i lag med et Ikeaskab. Og nu ligger det der. To meter højt, og råber ad mig.

Og jeg er ren fredag.

Jeg gider ikke. Ikke i dag. Og når jeg sidder i min sofa foran fjernsynet, kan jeg ikke høre skabet råbe. Eller se det. Så jeg bliver siddende. Når det bliver dag, bliver jeg nok træt af at falde over det.