Jeg har været til konference om folkesundhed. Mødt vores sundhedsminister, som rent faktisk viste, at hun ved, hvad hun snakker om. Hun var rigtig god. I mit stille sind kan jeg godt håbe på, at hun bliver som sundhedsminister. For hun har formået at skabe en ro i vores sundhedsvæsen, som ikke er set de sidste ti år. En ro der giver arbejdsro. Til at tage sig af de mennesker, der har brug for sundhedsvæsenet hjælp og ekspertice. Og til at udvikle på kvaliteten af det arbejde, der foregår.
Og jeg har gået stormvejrstur ved Nyborg Strand, hvor jeg fik virkelig meget frisk luft på meget kort tid.
Jeg har danset i timer til Booze Brothers og løbet morgentur langs stille vand og morgensol. Og snydt en lille smule med noget bakke og noget sand. Ja, fordi det var der, og jeg skulle videre. Men jeg kan godt mærke, at han har ret, fysioterapeuten. Jeg skal kun løbe fladt.
Jeg har lyttet til kloge mennesker, og fået respekt for Bo Lidegaard. Og jeg er blevet overbevist om, at vi skal begynde at tænke nyt og diskutere anderledes om de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet.
Jeg blev en smule vredet af bekymring for kajakken, da det stormede i Nyborg. Og fik Thure til at tjekke, om den stadig lå, hvor den skulle. Uden at overveje, hvad han skulle have gjort, hvis den ikke havde. Men det gjorde den. Lå fint og trygt på ponton’en. Og så ganske ensom ud, da jeg kom hjem.
For den lille tilrejsende båd er væk. Jeg havde tøjret den godt, så jeg tror ikke, blæsten har taget den. Jeg håber, at dem, der savnede den, har fundet den. At den er kommet trygt hjem, hvor den hører til. Men vi må leve uden forløsningen, uden visheden. Og bare sige, tak for besøget. Og skulle du ønske at komme forbi igen, er du velkommen.
Helles Blog 