Min krop kan ikke helt slippe sommeren. Det er som om, den har taget bolig i mig. Måske bare fordi jeg har haft den dejligste sommer med meget mere sol, end de skriver om i aviserne. Jeg vil have, at den bliver ved. Måske derfor smutter min krop afsted med bare tæer i ballerinaskoene. Og bare arme under jakken? Jeg fatter ikke helt, at det er slut.
Men efteråret er her. Og maler skønmaleri ud over scenen. Og minder mig om, at ingenting varer evigt. Man skal vide, man skal dø. Så man bedre kan se det smukke og få øje på stjernestunderne.
En lang gåtur på Amager Fælled med en klog veninde ganger bare smukheden omkring mig op med faktor tusind.
Helles Blog 