Mit liv i kloster

Italienerne går ikke meget op i internet. Så lidt så det er tæt på umuligt at finde noget wifi. Selv i en pænt turistet by med mange unge mennesker. Det gør ikke så meget, for jeg go with the flow og laver meget lidt.

Står meget tidligt op.
Løber en lang morgentur, mens solen står op over havet.
Spiser morgenmad med nonnerne.
Går i vandet.
Sidder i solen.
Læser.
Flytter mig til skyggen.
Spiser frokost.
Går i vandet.
Sidder i solen.
Læser.
Flytter mig til skyggen.
Drikker kaffe.
Går i vandet.
Går i bad.
Spiser aftensmad med nonnerne. Læser.
Sover.

Og så gør jeg det hele forfra.

Når jeg kommer hjem fra min morgenløbetur klapper nonnerne i deres hænder, mens de hviner: tempo, tempo. De ser på mig, som om alt, hvad jeg laver, er rasende interessant.

Når jeg sidder på klipperne ved vandet, ser jeg små sorte krabber myldre rundt på stenene. Og meget små fisk i vandet. Jeg ser de seje fyre springe i vandet fra de høje klipper. Og de forsigtige piger balancere i vandet med klipklapper på.

Jeg kan smage saltet på min hud.

Lyder det kedeligt, siger du? Slet ikke. Jeg nyder. Og mentaltræner til at komme hjem til København.

Jeg går også en lille smule på opdagelse. Monet har boet og malet her. Hans villa står stadig med udsigt over havet. Det er der fra lyset i hans billeder stammer.

Jeg har fundet en bænk, hvor der nogen gange er wifi. Her kan jeg også drikke et glas hvidvin i eftermiddagssolen. Mens jeg mentaltræner.

Og det er kun ti dage siden, jeg stred mig gennem sne.

20130714-101408.jpg

20130714-101450.jpg

20130714-101618.jpg

20130714-101649.jpg

Billeder fra klosterlivet

Jeg trives i klosteret. Selvom jeg normalt afskyr for stor forudsigelighed, nyder jeg min faste plads i den smukke spisesal i Villa Garnier. At min egen serviet ligger på min plads i en kuvert med mit værelsesnummer. At nonnerne hele tiden smiler og klapper mig på ryggen. Det hele. Og at løbe morgentur op på bjerget mens solen står op over Middelhavet.

Det bliver svært at løsrive sig.

20130712-101813.jpg

20130712-102058.jpg

En afslutning i eventyrland

Jeg må have optjent lidt god karma i de sidste uger. De seneste dage har været harmoni og glæde. Helt uden mislyde, som den slags kun sjældent er.

I går fandt jeg netforbindelse og købte en flybillet hjem. Jeg kan lide fornemmelsen af open end på ferien, men det gør det unægteligt en kende dyrere at købe billet med få dages varsel. Pyt, siger jeg bare. Uden at have besøgt netbank siden før ferien.

Senere vandrede jeg en lang og varm tur i de liguriske bjerge og blev belønnet med uforlignelige udsigter. For at svale min hede krop, gik jeg ned til floden, som har sit eget helt gratis spa bad. Jeg sms’ede til M & M, som netop var vendt hjem efter en ligeså varm cykeltur. Og tyve minutter senere dukkede de op med iskolde øl. Her lå vi og svalede, til maverne råbte på mad. Og vi gik hjem og tryllede i køkkenet.

I morges var det tid at lade de to nyde deres allersidste feriedage, og jeg rykkede til Bordighera. På turistkontoret gjorde de en kæmpeindsats for at finde et billigt logi med køkken. Men det lod sig ikke gøre. Og så fik damen bag skranken en ide. Hun viste mig billeder af et underskønt og kridhvidt kloster ved vandet og fortalte, at det var muligt at bo der billigt. Med mad.

Og det gør jeg så. Jeg er gået i kloster igen. Som jeg startede min ferie. Jeg blev modtaget af store smil og kindkys. Og installeret i et kæmpeværelse med udsigt over Middelhavet. Det er fuldstændig umuligt at fatte, at min ferie skal slutte så smukt. M & M og jeg mødtes og sprang i det lune vand og jeg er helt omsluttet af nydning.

Der kommer billeder, når jeg finder internet.

PS. Min arm heler i rekordfart. Den skulle bare have nydning på højt niveau.

PPS. Har købt bikini og klipklapper og forsøger at cope med temperaturer på 34 grader.