På en eller anden måde får man jo mælet igen efter fredagens ubegribelige ondskab. Hvad enten man vil eller ej, går verden videre. Selvom mit hjerte stadig bløder lidt over alle de nye mennesker, der blev slukket for på Utøya.

TV2 News, med volds-‘ekspert’ Niels Brinch i front, udskreg Taleban og Islam som forbryderne hurtigere end man kunne puste luft ud mellem tænderne. Det bør få dem til at sætte sig i rundkreds omkring noget eftertanke. Det var ikke dem. De andre. Det var ‘en af vore egne’. En blond hjemmefødning, som fandt det nødvendigt at udrydde blomsten af socialdemokratisk ungdom for at modvirke indvandring og det multikulturelle samfund. Det må skabe eftertanke. Hvordan kan et frihedselskende, demokratisk samfund skabe en monstersøn af sådan en karat? Og Danmark kan passende sætte sig sammen med Norge og tænke med. Vi opdyrker polariseringer. I stedet for at fare ud med mere politi og øget grænsekontrol eller indføre lynchninger og dødsstraf, skal vi tænke os om. Overveje og tale med hinanden om, hvordan vi kan skabe et bedre samfund, som ikke avler monstre og had og ekstremistiske mennesker. Som synes, det er nødvendigt at slå andre ihjel, fordi de mener noget andet. Der er mere had derude, end folk tror, citerer Politiken en dansk for i dagens avis.

Stoltenberg i Norge gør mig glad. For i stedet for hævn, taler han om, hvor vigtigt demokratiet er netop nu. Situationen kalder på mere demokrati og mere åbenhed. Uden naivitet. Siger han med øjnene fulde af tårer.

Når jeg på Facebook ikke tilslutter mig flokken af profilbilleder med norske flag, er det ikke fordi jeg er uberørt. Når jeg ikke melder mig ind i grupper, der tænder lys for Norge, er det ikke fordi jeg ikke tænker på Norge. Jeg tænder mine egne lys, og jeg tænker på Norge, på alle børnene og de unge, på de efterladte og på den ondskab og afstumpethed, som blev foldet ud. Men jeg har det bare ikke helt godt med alle de norske flag, der efterfølgende kommer med små muntre opdateringer om løbeture, middage, fødselsdage osv. Opdateringer som selvfølgelig skal være der. Fordi livet går videre. Men det er sikkert bare mig, der synes, det skal være med vores egne profilbilleder.

De små norske Facebookflag signalerer også noget andet. Jeg er dybt berørt af tragedien i Norge, men jeg er endnu mere berørt af katastrofen i Afrika. Jeg kender faktisk også nogen der. Og det er en katastrofe af ufatteligt omfang. Som vi bare har været med til at lade ske. Det er en lang snak, som ikke er vigtig her, men som bare skal illustrere min modstand mod norske flag, lyserøde sløjfer, små lys og hvad der ellers har eksisteret af Facebooktillæg til profilbilleder. Jeg er berørt, men jeg er ikke kun berørt af Norge. Jeg bliver berørt af rigtig mange ting i verden

Lad ikke hjertet blive grebet af angst, sagde præsten ved højmessen for sorg og håb i Domkriken i Oslo. Og for en gangs skyld kunne jeg se nytten af en højmesse. Når én mand kan skabe så meget ondskab, hvor meget kærlighed kan så mange mennesker så ikke skabe sammen? Sagde Stoltenberg også.