Strøtanker om store katastrofer og små flag

På en eller anden måde får man jo mælet igen efter fredagens ubegribelige ondskab. Hvad enten man vil eller ej, går verden videre. Selvom mit hjerte stadig bløder lidt over alle de nye mennesker, der blev slukket for på Utøya.

TV2 News, med volds-‘ekspert’ Niels Brinch i front, udskreg Taleban og Islam som forbryderne hurtigere end man kunne puste luft ud mellem tænderne. Det bør få dem til at sætte sig i rundkreds omkring noget eftertanke. Det var ikke dem. De andre. Det var ‘en af vore egne’. En blond hjemmefødning, som fandt det nødvendigt at udrydde blomsten af socialdemokratisk ungdom for at modvirke indvandring og det multikulturelle samfund. Det må skabe eftertanke. Hvordan kan et frihedselskende, demokratisk samfund skabe en monstersøn af sådan en karat? Og Danmark kan passende sætte sig sammen med Norge og tænke med. Vi opdyrker polariseringer. I stedet for at fare ud med mere politi og øget grænsekontrol eller indføre lynchninger og dødsstraf, skal vi tænke os om. Overveje og tale med hinanden om, hvordan vi kan skabe et bedre samfund, som ikke avler monstre og had og ekstremistiske mennesker. Som synes, det er nødvendigt at slå andre ihjel, fordi de mener noget andet. Der er mere had derude, end folk tror, citerer Politiken en dansk for i dagens avis.

Stoltenberg i Norge gør mig glad. For i stedet for hævn, taler han om, hvor vigtigt demokratiet er netop nu. Situationen kalder på mere demokrati og mere åbenhed. Uden naivitet. Siger han med øjnene fulde af tårer.

Når jeg på Facebook ikke tilslutter mig flokken af profilbilleder med norske flag, er det ikke fordi jeg er uberørt. Når jeg ikke melder mig ind i grupper, der tænder lys for Norge, er det ikke fordi jeg ikke tænker på Norge. Jeg tænder mine egne lys, og jeg tænker på Norge, på alle børnene og de unge, på de efterladte og på den ondskab og afstumpethed, som blev foldet ud. Men jeg har det bare ikke helt godt med alle de norske flag, der efterfølgende kommer med små muntre opdateringer om løbeture, middage, fødselsdage osv. Opdateringer som selvfølgelig skal være der. Fordi livet går videre. Men det er sikkert bare mig, der synes, det skal være med vores egne profilbilleder.

De små norske Facebookflag signalerer også noget andet. Jeg er dybt berørt af tragedien i Norge, men jeg er endnu mere berørt af katastrofen i Afrika. Jeg kender faktisk også nogen der. Og det er en katastrofe af ufatteligt omfang. Som vi bare har været med til at lade ske. Det er en lang snak, som ikke er vigtig her, men som bare skal illustrere min modstand mod norske flag, lyserøde sløjfer, små lys og hvad der ellers har eksisteret af Facebooktillæg til profilbilleder. Jeg er berørt, men jeg er ikke kun berørt af Norge. Jeg bliver berørt af rigtig mange ting i verden

Lad ikke hjertet blive grebet af angst, sagde præsten ved højmessen for sorg og håb i Domkriken i Oslo. Og for en gangs skyld kunne jeg se nytten af en højmesse. Når én mand kan skabe så meget ondskab, hvor meget kærlighed kan så mange mennesker så ikke skabe sammen? Sagde Stoltenberg også.

11 thoughts on “Strøtanker om store katastrofer og små flag

  1. Jeg synes ikke, man kan gøre sig til dommer, om folk skal sætte små flag på deres profil eller ej. Man skal gøre det, der føles rigtigt for én. Personligt har jeg gjort det som en tilkendegivelse overfor mine norske FB-venner.
    Jeg giver dig ret i, at det virker malplaceret at komme med de mere dagligdags opdateringer ved siden af sådan et profilbillede, hvilket en af mine norske FB-venner selv fik at mærke, da han postede en træningsopdatering. Han slettede efterfølgende opdateringen..
    Personligt lod jeg billedet stå til i dag, for, som du skriver, går livet videre for os, der ikke er berørt, og de alm. status-tilkendegivelser igen dukker op.

    • Jeg gør mig på ingen måde til dommer. Men jeg kan ikke lade være med at give min mening til kende. Jeg tror ikke, mine norske venner er i tvivl om, at jeg er berørt, at det gør mig ondt, og at jeg tænker på dem, der er involverede. Det er lidt massivt. Det var det også med de lyserøde sløjfer i sin tid, og jeg reagerer bare på det. Og kaster mine refleksioner over det ud på min blog.

  2. Hovedet på sømmet! Der har lige været en diskussion her i stuen om samme! Lidt pudsigt. Har lige selv skrevet et par ord om det. Flere hoveder, samme tanker. 😉 eller holdning?

  3. Selvom jeg godt forstår hvad du mener om de små flag, og i forhold til lyserøde sløjfer m.m. faktisk er enig med dig, så har jeg sympati for netop disse flag. Vi får vel alle et behov for at gøre noget, når der sker så voldsomme ting omkring os. Når jeg ser de sultende børn i Øst-Afrika, så kan jeg sende en sms med støttekroner til en nødhjælpsorganisation. Men når jeg ser de ulykkelige mennesker i Norge, så kan jeg ikke gøre så meget. Derfor giver det mening at vise sympati ved at sætte et lille norsk flag på profilen, eller tænde et virtuelt lys for de døde og sårede. Det er en fin & sober gruppe, som jeg kan forstå følges af mange i Norge. Også pårørende. Så jeg synes det er en gestus, som giver mening. For mig. 🙂

    • Jeg siger ikke, at gruppen ikke er fin og sober. Det er bare ikke min måde. Til den fest jeg var til i aftes, hvor der var temmelig mange nordmænd til stede, tændte vi et hav af blå, røde og hvide lys for de døde. Og det var smukt og rigtigt.
      Jeg har det bare ikke godt med de der Facebook badges. Og har ingen behov for at iføre mig dem. Hvis jeg gjorde, ville mit profilbillede drukne fuldstændigt i flag, små sorte børn, kvinder i 3. verdenslande osv. Og det er da tankevækkende, at man ingen små sorte underernærede børn har set som FB badges, ik? Når nu så mange af Afrikas fremtid dør.
      Men jeg er ikke dommer, og jeg har ingen intentioner om at indføre regler for badges eller profilbilleder på Facebook 🙂

  4. Lyder som en fin gestus med lysene.
    Jeg tænker faktisk, at badges med små sorte børn ville være meget mere hult, end de norske flag. For hvilken forskel gør et badge for sult? Nej, jeg tænker, at vi i virkeligheden nok ikke er så uenige omkring de der badges. Det kan hurtigt blive for fesent. Men selvom jeg ikke selv har et norsk flag på mit profilbillede, så synes jeg, at de giver mening. I denne sammenhæng. For mig. 🙂

    • Ja det var faktisk rigtig fint. Og nu står der også lys i mit vindue.
      Nej vi er nok ikke rigtigt uenige, men det er fint at diskutere det. Og ja, små negerbørn ville være rigtig fesent 🙂

  5. Jeg har det osse vanskeligt med de små flag og af alle de grunde I nævner, og så det paradoks at en nationalist som ham Breivik ville nyde at se facebook hyldet ind i norske flag. Han ville bekæmpe det multikulturelle samfund, og det findes vel ikke større og mere multkulturelt end på facebook?. Ville det så ikke være en større tilkendegivelse af modstand mod hans syge manifest at sætte al verdens flag på profilerne?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.