Slut med rogn

Alting har en ende. Selv et kilo torskerogn. Og jeg lovede at madblogge om mayo. Face it. Det er hurtigere at lave sin egen mayonnaise end at løbe i Irma og hente en tube. Som ikke er mad.

Tag to (eller flere) pasteuriserede æggeblommer. Lever du livet spændende, kan du også bruge blommen fra hele æg og lave marengs af hviderne. Pisk blommerne godt og grundigt, så de stivner. Og så tilsætter du langsomt, langsomt i en tynd stråle den gode olivenolie. Hold pause med olien ind i mellem, hvor du pisker godt igennem. Bliv ved med at tilsætte olie, til mayo’en har den konsistens, du bedst kan lide. Så rører du salt, peber, hvidløg, chili, og hvad du ellers lyster, i, og du har kreeret en mayonnaise, der vil tage kegler. Sørg for, at temperatur på æg og olie er nogenlunde ens og ikke for kold.

Dagens rogn blev fortæret til frokost i en torskerognssalat med chili og hvidløg. Og den allersidste rest blev tryllet til tapas, som fik selskab af fisk, chorizo, hummus og ost og blev delt med Sofie og familie.

Og dagens togoplevelse? Jamen både morgentoget og eftermiddagstoget kom til tiden. Med god plads til cyklerne. Og plads til mig i stillekupeen. Hvor jeg fuldstændig uforstyrret kunne krybe sammen på en vinduesplads og lytte til “Den hundredeårige der sprang ud af vinduet”. Eneste mislyd var, at jeg gang på gang kommer til at sprutte himmelhøjt af grin. Og det gør man ikke uden dødsblikke i en stillekupé.

Slut for nu med rogn og togoplevelser.