Uden ord

Nogen dage får på en eller anden måde brugt mig i bund. Ikke på nogen ubehagelig måde. Bare sådan i bund. Fint nok. Der behøver jo heller ikke være så meget tilovers, når jeg trækker min dyne op til næsen. Det kommer jo piblende i løbet af natten, så der er mere at bruge af igen næste morgen.

Jeg får ikke skrevet så meget. Som om ordene bliver brugt op i løbet af arbejdsdagene. Hvor de til gengæld myldrer ud af munden på  mig, eller flyder gennem fingrene.

I stedet går jeg ture med mit kamera. Og prøver at fange noget efterårsstemning omkring mig. Som i aftes. Hvor solen malede smukke lys over Sydhavnen, og fik mig til at lege lidt med former og konturer.

Og glæde mig lidt til vinterbadesæsonen. Uden for meget vinter, helst.