Tag Archives: frivillig

by - 7 kommentarer

Dem udenfor

Jeg er næsten lige kommet hjem. Lidt sent for en almindelig mandag. Men en gang imellem smutter der en mandag aften, som bliver brugt på alt andet end mig selv. Der er nemlig nogen derude, som kan bruge noget af det, jeg kan. Ja som nærmest har brug for det. Som de ikke kan få andre steder. Det er dem udenfor. Dem der er her uden at have lov. Og som bliver syge. Eller gravide.

Og jeg har en heldig kombination af uddannelser. Jeg kan noget om kultur og mennesker, og jeg kan noget meget konkret med syge mennesker. Så da Røde Kors og Lægeforeningen  startede sundhedsklinikken for ‘udokumenterede migranter’, som de hedder, var det ikke svært at træffe et valg om at støtte initiativet sådan med helt konkrete arbejdstimer. Det er meget simpelt. Det handler ikke det fjerneste om folks ret eller ikke-ret til at være her. Det handler udelukkende om, at de er her. At der er et ukendt antal mennesker i Danmark, som ikke kan få lægehjælp, når de har bug for det. Som risikerer at føde børn uden assistance. Som risikerer at dø på gaden. Eller som kan bliver sygere og sygere af noget helt banalt, til de så alligevel må have akut hjælp på et hospital. Mens de lever i guderne må vide hvad rundt omkring i København.

Klinikken koster ikke noget. Den er drevet af Røde Kors og på frivillig basis. Vi er en lille kreds af forskellige slags sundhedsfaglige, og udstyr stammer fra forskellige gode mennesker. Og inden det hele går i selvsving over vores selvgodhed, så er det ikke ren, uselvisk godgørenhed. Det er en fornøjelse.

Jeg går glad hjem efter min lille ydmyge indsats. Ikke sådan hvor-er-jeg-god-glad. Bare glad. Som man kan blive det af at være sammen med mennesker, som har truffet nogle vigtige valg. Som de står ved. Eller som de er kommet overens med. Eller har affundet sig med. For det er ikke for sjov at opholde sig illegalt i et land.

Og jeg ved ikke helt, hvad det er. Men jeg bliver så glad af at være der. Jeg bliver glad og rørt over det kæmpekram,jeg fik af en højgravid kvinde, som jeg havde snakket fødsel med. Jeg bliver rørt af et stille ‘thank you’ og et forsigtigt håndtryk af en meget beskidt roma. Det rører mig at møde dedikerede gadearbejdere, der kommer til vores klinik. Der er en særlig stemning blandt os, der mødes mandag eftermiddag for at lave et job, hvor vi selv er herrer over tiden. Fordi den er vores egen.

Måske er det bare godt at kunne?

by - 1 kommentar

Og det bliver Nepal

Sommeren bliver i Nepal. Så meget har jeg besluttet. Og det har ikke været let, for jeg ville frygtelig gerne have været i Pakistan. Men det eneste, jeg kunne støve op, var en plads i det pakistanske Røde Halvmåne eller et frivilligt vikariat på et cancerhospital i Lahore. Og det giver sådan lidt en usikker fornemmelse i maven. Havde jeg kunnet finde et lille lokalt program langt ude i bjergene i Karakoram, havde jeg slået til. Men jeg tror, situationen generelt er for usikker til den slags projekter med vesterlandske deltagere. Uagtet at lokalbefolkningen i den grad kunne bruge det. Så jeg har aflyst Pakistan og beklaget til min bekendte, som allerede var begyndt at glæde sig til jeg kom. Jeg vil til Pakistan, men det bliver tidligst sommeren 2011.

Så Nepal bliver det. Og jeg har hele to tilbud at vælge imellem. Jeg afventer nogle priser på det ene, før jeg endeligt beslutter mig. Nu skal man endelig ikke forledes til at tro, at jeg er en inkarnation af Mother Theresa. Jeg elsker Nepal, og jeg elsker at tage på eventyr. Men jeg kan allerbedst lide eventyr, hvor der er mere end mine egne oplevelsesbehov. Så at kunne tage på eventyr til helt nye steder i verden og tage nogle professionelle kompetencer med mig er en helt perfekt kombination af alting. At nogen så måske bliver glade, lidt sundere eller klogere tager jeg gerne med i købet.

Jeg kan vælge imellem to projekter. Det ene ligger i den nordvestlige del af Nepal. I en fjern provins i “The Hidden Himalaya”, der hedder Humla. Der er ni dages vandring dertil gennem virkelig uvejsomme områder. Højdeprofilen for provinsen siger 1.500-7.300m, og der er af gode grunde ikke noget, der ligner vestlig infrastruktur. De er voldsomt interesserede i at få mig ud i projektet, fordi jeg er kvinde. Kvinderne i området modsætter sig nemlig at blive undersøgt af mænd, og det udgør faktisk en trussel mod deres helbred. Jeg ville elske at komme derud. Jeg er ildt tiltrukket af muligheden for at arbejde i sådan et område. Arbejdet vil omfatte både behandling og undervisning af lokalbefolkningen. Og det er netop også, hvad der tiltrækker mig ved projektet. Det har en lokal forankring og er ikke bundet op på livslange bidrag. Men jeg er nødt til at vide, hvad det kommer til at koste mig, før jeg råber ja. To gange ni dages trek med en guide kan godt løbe op, og jeg skal selvfølgelig betale for min mad, mens jeg bor i landsbyen. En anden mulighed er at gå fra Tibet. Det tager kun seks dage, men så kommer transporten til Tibet oveni.

Min anden mulighed er et projekt i Chitwan i det sydlige Nepal. Projektet er også lille og lokalt forankret. Også her omfatter det både behandling og undervisning af lokalbefolkningen. Ud over en landsby klinik omfatter projektet en flygtningelandsby. Landsbyen blev oprettet efter at mange mennesker mistede alt i massive mudderskred. Indbyggerne ligger i øjeblikket i forhandlinger med den nepalesiske regering om at få rettighederne til den jord, de bor på. Projektet er billigt at deltage i. Mad og ophold koster ikke meget, og transport til Chitwan er ikke nogen stor udskrivning.

Det er en sjov og tankevækkende proces at lede efter sundhedsprojekter i den 3. verden. Det er på nogle områder ved at udvikle sig til en slags charter-industri. Jeg er stødt på store amerikanske og internationale firmaer og foreninger, som arrangerer ophold for volunteers rundt omkring, og helst ikke for langt fra lækre badestrande og andre turistattraktioner. Lidt et sjovt koncept, synes jeg. Man kan bestille et “frivillig-ophold” på to uger og en forlængelse med badeferie eller safari bagefter. Jeg får indtryk af, at de udsender hundredevis af frivillige, som lægger en klækkelig betaling og bor sammen i hostels. Not what I was looking for. Hvis jeg skal ud og være godgørende, skal det have en virkning – ud over mit oplevelsesaspekt. Og det har de her to projekter. I hvert fald potentiale til.