Vejr, vind og træning

Fantastisk som vejret dominerer blogskriveriet rundt omkring. Jeg var lige på nippet til at vende cyklen i morges. Frodten bed i kinderne, som var jeg i 5000 meters højde. Men det var en smuk morgen med høj himmel, så jeg fortsatte og havde en rekordkold tur til Hillerød. Jeg nåede frem med sammenfrosne ojenvipper og blåfrosne kinder. Mine lår kløede i flere timer, mens de langsomt kom til sig selv igen. Cykelstien langs Kongevejen er okay. Den er ryddet og fin – lige til jeg krydser kommunegrænsen til Hillerød kommune. Her ophører servicen. Cykelstien er iset og fyldt med dybfrosne humpler. Så de sidste 5-6 km er ikke helt sjove, men det går.

I dag har mit projekt bevæget sig ind i lidt mere ordnede strukturer. Jeg begynder at ane en form, og vi har haft en god diskussion i den ene del-projektgruppe. Jeg har skrevet mig ind på det. Nogen mennesker kan have svært ved den facon, – at skrive mig langsomt og lidt ustruktureret ind på projektets form og indhold. Men det virker. Man skal bare kunne holde ud at være i det, imens det tager form. Og nu har jeg en god fornemmelse af det. Jeg skrev videre til klokken 18, og det var mørkt og pivkoldt, da jeg endelig lukkede døren til regionsgården.

Så det bliver ikke til nogen løbetur i dag. Jeg er så træt af at løbe i mørke og frost. Men denne uges træning skal planlægges omhyggeligt. Ellers smutter den for mig, ugen. Og jeg har jo et marathon, der vinker forude. Hvis jeg arbejder hjemme torsdag, kan jeg løbe en morgentur i dagslys. Træningen skal jo hele tiden hænge sammen med resten af mit liv. Jeg har været der, hvor træningen var omdrejningspunktet, fordi jeg hele tiden var målrettet den ene eller den anden konkurrence. Jeg løber, fordi jeg kan lide det; fordi det passer til mig. Jeg er også konkurrencemenneske, men jeg er langsomt ved at indstille mine mentale rytmer på, at jeg ikke længere konkurrerer for at ligge forrest i feltet. Så træningen er stadig vigtig, men træningen skal passe med mit arbejde, min familie, vennerne, og jeg skal have mig selv med hele tiden. Jeg gider ikke løbe i sne og slud, og hvis det er sådan i morgen, kaster jeg håndklædet i ringen og går i Fitness.dk til deres løbebånd. Træning er som projektmageri. Det har sine ups and downs, sine kaos perioder og sine stjernestunder.

Vintertræning

I dag vågnede jeg en smule modvilligt, da telefonen sang sin morgensang klokken seks. Der var mørkt og koldt udenfor dynen, men efter et par snooze-udsættelser måtte jeg vride mig fri af den varme dyne. Morgenmad, gavepakke til dagens julefrokost og den artikel, jeg ikke fik læst i aftes, blev lagt i tasken, og jeg trådte afsted på cyklen. Det var isnenende koldt, og sneen begyndte at stikke mig i kinderne. Jeg har ca 17 km til arbejde, så det er en fin morgentur og en fin start på dagen. Men det er lidt koldt og mørkt i december, specielt når jeg skal hjem om eftermiddagen, hvor Kongevejen er buldrende mørk, og bilerne strømmer hjem fra København med blændende lygter. Så fornøjelsen er ikke så stor som om sommeren. Og når kollega Jan tilbyder lift til både mig og cyklen, er det svært at takke nej. Okay, 17 km er da også noget hver dag. Det er virkelig svært at motivere mig til at cykle langt hver dag, når det er så mørkt og koldt.

Hjemme igen trak jeg i løbetøjet, før jeg kunne nå at få smag for sofavarmen og løb afsted. Jeg planlagde egentlig bare en rolig tur, fordi jeg stadig er snottet, men da jeg først var afsted, holdt jeg fast ved mine intervaller. De første 100-200 meter gjorde ondt i min højre ankel. Jeg troede, jeg havde løst det problem ved at købe et par mere stabile sko. Det har været klart bedre de sidste dage. Men i dag gjorde det ondt. Jeg forstår det ikke rigtigt, for mit træningsomfang har virkelig ikke været imponerende i de sidste fire uger. Jeg har været møgforkølet og kun løbet til husbehov. Alligevel føles det som en rigtig overbelastning inde bag ved skinnebenet helt nede ved ankelen. Heldigvis går den slags over, når det bliver varmt, så jeg løb fem gange 800 meters intervaller i vildt snevejr. Hjemme igen lavede jeg udstrækning på trappen og lagde is på, inden jeg gik i bad. Lige nu føles det okay, men jeg må prøve en lille tur i løbeskoene i morgen eller overmorgen.

I morgen bliver en heftig dag arbejdsmæssigt, så måske nøjes jeg med min cykeltur i morgen og slapper af i morgen aften. Jeg har også stadig en lille bunke videnskabelige artikler, jeg skal have læst og vurderet. Det er lidt svært at nå ting, som må foregå i fritiden for tiden. Jeg når så meget i dagtiden, og det er så intenst og fyldt med nye udfordringer, at luften går af mig om aftenen. Men en eller to artikler skal jeg nå i aften.