Vejr, vind og træning

Fantastisk som vejret dominerer blogskriveriet rundt omkring. Jeg var lige på nippet til at vende cyklen i morges. Frodten bed i kinderne, som var jeg i 5000 meters højde. Men det var en smuk morgen med høj himmel, så jeg fortsatte og havde en rekordkold tur til Hillerød. Jeg nåede frem med sammenfrosne ojenvipper og blåfrosne kinder. Mine lår kløede i flere timer, mens de langsomt kom til sig selv igen. Cykelstien langs Kongevejen er okay. Den er ryddet og fin – lige til jeg krydser kommunegrænsen til Hillerød kommune. Her ophører servicen. Cykelstien er iset og fyldt med dybfrosne humpler. Så de sidste 5-6 km er ikke helt sjove, men det går.

I dag har mit projekt bevæget sig ind i lidt mere ordnede strukturer. Jeg begynder at ane en form, og vi har haft en god diskussion i den ene del-projektgruppe. Jeg har skrevet mig ind på det. Nogen mennesker kan have svært ved den facon, – at skrive mig langsomt og lidt ustruktureret ind på projektets form og indhold. Men det virker. Man skal bare kunne holde ud at være i det, imens det tager form. Og nu har jeg en god fornemmelse af det. Jeg skrev videre til klokken 18, og det var mørkt og pivkoldt, da jeg endelig lukkede døren til regionsgården.

Så det bliver ikke til nogen løbetur i dag. Jeg er så træt af at løbe i mørke og frost. Men denne uges træning skal planlægges omhyggeligt. Ellers smutter den for mig, ugen. Og jeg har jo et marathon, der vinker forude. Hvis jeg arbejder hjemme torsdag, kan jeg løbe en morgentur i dagslys. Træningen skal jo hele tiden hænge sammen med resten af mit liv. Jeg har været der, hvor træningen var omdrejningspunktet, fordi jeg hele tiden var målrettet den ene eller den anden konkurrence. Jeg løber, fordi jeg kan lide det; fordi det passer til mig. Jeg er også konkurrencemenneske, men jeg er langsomt ved at indstille mine mentale rytmer på, at jeg ikke længere konkurrerer for at ligge forrest i feltet. Så træningen er stadig vigtig, men træningen skal passe med mit arbejde, min familie, vennerne, og jeg skal have mig selv med hele tiden. Jeg gider ikke løbe i sne og slud, og hvis det er sådan i morgen, kaster jeg håndklædet i ringen og går i Fitness.dk til deres løbebånd. Træning er som projektmageri. Det har sine ups and downs, sine kaos perioder og sine stjernestunder.

2 thoughts on “Vejr, vind og træning

  1. Hej Helle
    Jeg har det som dig. Slut nu med frost og sne, selvom det ser frygteligt kønt og smukt ud, især i skoven. Men det er lidt en hindring for “normalt” løb og træning, og det er nok det, som går os alle på. Jeg er på vej op igen og håber på en lille prøvetur i morgen, medmindre vejret er helt håbløst.
    Jeg har også overvejet at tage i fitness center og løbe på løbebånd, men jeg synes, at det er svært. Ikke at flytte den ene fod foran den anden, men det er ligesom, at jeg mister balancen eller fornemmelsen efter kort tid. Jeg skal simpelthen koncentrere mig så meget om at løbe på båndet, at det er virkelig træls. 😦 Måske mangler jeg bare træning? Altså i løb på bånd? 😉 Nå, får se…
    Din beretning om den kolde cykeltur minder mig om mine ture i vintervejret i fordums tid på cykel til gymnasiet. I alt for stramme bukser, uden overtrækkere, så lårerne ved ankomsten var FULDSTÆNDIG frosne og blålilla. Og i løbet af et stykke tid tøede de op, blev røde og kløede som ind i f…. Men du er igen for sej, at du gør det. Vi andre sidder imens i en varm bil – i køen. 🙂
    God og varm aften til dig
    Kh Katrine

  2. Hej Katrine
    Ja jeg HAR slet ikke nogen bil. Men tre cykler til gengæld. 🙂
    Løbebånd skal man bare vænne sig til, tror jeg. Men det er forfærdelig kedeligt.
    kh Helle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.