Vejr, vind og træning

Fantastisk som vejret dominerer blogskriveriet rundt omkring. Jeg var lige på nippet til at vende cyklen i morges. Frodten bed i kinderne, som var jeg i 5000 meters højde. Men det var en smuk morgen med høj himmel, så jeg fortsatte og havde en rekordkold tur til Hillerød. Jeg nåede frem med sammenfrosne ojenvipper og blåfrosne kinder. Mine lår kløede i flere timer, mens de langsomt kom til sig selv igen. Cykelstien langs Kongevejen er okay. Den er ryddet og fin – lige til jeg krydser kommunegrænsen til Hillerød kommune. Her ophører servicen. Cykelstien er iset og fyldt med dybfrosne humpler. Så de sidste 5-6 km er ikke helt sjove, men det går.

I dag har mit projekt bevæget sig ind i lidt mere ordnede strukturer. Jeg begynder at ane en form, og vi har haft en god diskussion i den ene del-projektgruppe. Jeg har skrevet mig ind på det. Nogen mennesker kan have svært ved den facon, – at skrive mig langsomt og lidt ustruktureret ind på projektets form og indhold. Men det virker. Man skal bare kunne holde ud at være i det, imens det tager form. Og nu har jeg en god fornemmelse af det. Jeg skrev videre til klokken 18, og det var mørkt og pivkoldt, da jeg endelig lukkede døren til regionsgården.

Så det bliver ikke til nogen løbetur i dag. Jeg er så træt af at løbe i mørke og frost. Men denne uges træning skal planlægges omhyggeligt. Ellers smutter den for mig, ugen. Og jeg har jo et marathon, der vinker forude. Hvis jeg arbejder hjemme torsdag, kan jeg løbe en morgentur i dagslys. Træningen skal jo hele tiden hænge sammen med resten af mit liv. Jeg har været der, hvor træningen var omdrejningspunktet, fordi jeg hele tiden var målrettet den ene eller den anden konkurrence. Jeg løber, fordi jeg kan lide det; fordi det passer til mig. Jeg er også konkurrencemenneske, men jeg er langsomt ved at indstille mine mentale rytmer på, at jeg ikke længere konkurrerer for at ligge forrest i feltet. Så træningen er stadig vigtig, men træningen skal passe med mit arbejde, min familie, vennerne, og jeg skal have mig selv med hele tiden. Jeg gider ikke løbe i sne og slud, og hvis det er sådan i morgen, kaster jeg håndklædet i ringen og går i Fitness.dk til deres løbebånd. Træning er som projektmageri. Det har sine ups and downs, sine kaos perioder og sine stjernestunder.

Bambi på glatis vers. 2

Endnu en superglat løbetur på Birkerøds fortove og cykelstier. Jeg nåede ikke min planlagte løbetur i St. Dyrehave i de lyse timer i dag. Jeg er nemlig også en smule Bambi på glatis som projektleder i mit nyeste projekt. Jeg finder langsomt mine ben og ser efterhånden sammenhænge, men det tager tid og mange, mange møder og diskussioner. Så jeg halser lidt bagefter mig selv. Men det tager form, og det skal nok ende godt. Projekter har deres faser, og dette projekt har jeg ‘arvet’ midt i dets proces. Projekter har deres kaos-faser, og det er min erfaring, at man må forsøge at blive stående på sine to ben midt i kaos. Så opløser det sig langsomt og finder et mønster eller en struktur. Og pludselig en dag begynder man at ane en vej. Men lige nu er det kaos, jeg står i. Eller jeg tror, jeg står ved udkanten af kaos, på vej til at finde en orden i mit projekt. Og jeg har det sjovt. Det koster en masse arbejde, men det er dybt meningsfuldt – og sjovt. Jeg elsker det teamwork, som det kræver.

Jeg fik et lift hjem af en kollega og et tilbud om et lift til Hillerød i morgen tidlig. Og det er jo svært at stå imod. Oven i købet klarede vi indkøb på vejen. Hvor heldig kan man være? Jo jo. Jamen så var jeg hjemme ved 18-tiden og gjorde samme øvelse som i går. Snød mig i løbetøjet i en fart og var afsted, før to tanker kunne følge hinanden. Og var det koldt i går, var det fuldstændig bidende i dag. Så det blev en kort glidebanetur på 7 km. Jeg var ikke helt så ulysten som igår, men det var godt at komme hjem i min varme stue. Flere steder var cykelstierne glaserede med is og helt umulige at stå fast på. Det må have været en fest at se mig komme løbende.