Endnu en superglat løbetur på Birkerøds fortove og cykelstier. Jeg nåede ikke min planlagte løbetur i St. Dyrehave i de lyse timer i dag. Jeg er nemlig også en smule Bambi på glatis som projektleder i mit nyeste projekt. Jeg finder langsomt mine ben og ser efterhånden sammenhænge, men det tager tid og mange, mange møder og diskussioner. Så jeg halser lidt bagefter mig selv. Men det tager form, og det skal nok ende godt. Projekter har deres faser, og dette projekt har jeg ‘arvet’ midt i dets proces. Projekter har deres kaos-faser, og det er min erfaring, at man må forsøge at blive stående på sine to ben midt i kaos. Så opløser det sig langsomt og finder et mønster eller en struktur. Og pludselig en dag begynder man at ane en vej. Men lige nu er det kaos, jeg står i. Eller jeg tror, jeg står ved udkanten af kaos, på vej til at finde en orden i mit projekt. Og jeg har det sjovt. Det koster en masse arbejde, men det er dybt meningsfuldt – og sjovt. Jeg elsker det teamwork, som det kræver.
Jeg fik et lift hjem af en kollega og et tilbud om et lift til Hillerød i morgen tidlig. Og det er jo svært at stå imod. Oven i købet klarede vi indkøb på vejen. Hvor heldig kan man være? Jo jo. Jamen så var jeg hjemme ved 18-tiden og gjorde samme øvelse som i går. Snød mig i løbetøjet i en fart og var afsted, før to tanker kunne følge hinanden. Og var det koldt i går, var det fuldstændig bidende i dag. Så det blev en kort glidebanetur på 7 km. Jeg var ikke helt så ulysten som igår, men det var godt at komme hjem i min varme stue. Flere steder var cykelstierne glaserede med is og helt umulige at stå fast på. Det må have været en fest at se mig komme løbende.
Helles Blog 