Hvis du nu blir syg

Nu gør jeg lige noget, jeg ikke har prøvet før. Helt undtagelsesvist. Jeg laver en ny drejning og misbruger bloggen professionelt og kaster et par spørgsmål ud i æteren. Fordi I helt sikkert kan hjælpe mig med mit projekt ved at kaste jeres meninger og overvejelser tilbage. Hvis i altså gider. Og hvis I gør, så spørg lige venner og bekendte om de vil give deres besyv med.

Almindeligvis holder jeg mit professionelle liv ret skarpt adskilt fra mit liv på bloggen. Men nu arbejder jeg med et projekt, som handler om, hvordan man kan bruge cyberspace, it-teknologi, internettet og mobiltelefoni aktivt i sundhedsvæsenet for at lette livet og dialogen for patienter og familie og læger og sygeplejersker. Og er det så ikke oplagt at bruge mine cyber-muligheder til at hente ideer ind?

Ud over at lette livet skal det her også være med til at gøre behandling, undersøgelser og kontrol mere effektive og sikre, og det skal ikke mindst støtte de syge og deres familier i at være aktive partnere i deres egen behandling. Altså det kan handle om at samle alle mulige oplysninger om sygdomme og undersøgelser, så det er nemt at finde, når man har brug for det. Det kan handle om at kunne booke tider hjemmefra på nettet. Det kan være muligheder for at etablere webbaserede forum, hvor man kan stille spørgsmål til læger og sygeplejersker. Og få svar. Det kan være online-forbindelser, så man kan være i forbindelse med sit sundhedsvæsen hjemmefra. Der kan være forbindelse mellem måleapperatur i hjemmet og hospitalet. Kan vi lave sociale platforme som Facebook? Bruge sms og mobiltelefoner til at minde om aftaler?

Mulighederne er mange, og nu skal vi lave strategier for det.

Så kære læser, – hvis nu du får brug for et hospital, hvis nu du bliver syg eller gravid, eller noget nært familie får brug for det – hvad kunne du så forestille dig kunne være en hjælp og støtte for dig eller din familie? Måske har du været syg. Eller født børn. Eller været pårørende. Lad os nu bare lege, at alt kan lade sig gøre. Lad os kaste økonomiske eller teknologiske begrænsninger langt væk og lade fantasien blomstre. Uden begrænsninger. Dem tager vi helt sikkert senere.

Og bare rolig. Vi spørger også de professionelle. Og forskerne. Og patienterne. Og it-nørderne. I et professionelt forum.

Årsmøde, tant og fjas, bryllup og en kold træningstur

Så er jeg tilbage efter en begivenhedsrig weekend. Fredag, før en vis mand fik sko på, hoppede jeg på toget til Nyborg, hvor jeg skulle til årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Et årsmøde er en sjov konstruktion. Der er kloge, begavede oplæg om dette og hint, men det er altid på netværksfronten, man får det største udbytte. Man møder folk, man kun har set som en signatur i en mail, gamle venner og kolleger og bliver inspireret af spændende oplæg til at etablere nye forbindelser. Hele årsmødet var selvfølgelig dybt præget af de mange fyringer på Region Hovedstadens hospitaler. Alle er i dyb sorg over det, der sker, og det er svært at bevare overbevisningen om godt kvalitetsarbejde, når det er økonomien, der reageres på. ødet bedste oplæg gav en direktør fra Novo Nordisk, som udtrykte stor undren over, at økonomi og kvalitetstænkning ikke har samme vægt i den politiske ledelse. I hans virksomhed kan ledelse ikke foregå uden at prioritere kvaliteten af deres produkter højt. Om aftenen er der altid en livlig fest, og det var ikke ig, der tøffede først i seng.

Da mit årsmøde sluttede lørdag middag, kørte jeg med min chef til København og fortsatte til bryllup hos min bonussøn, Martin, og hans dejlige kæreste, Pii. Der var lagt op til en meget uformel sammenkomst, og hele familien var samlet. Lidt tung i håret fra fredagens fest holdt jeg en lille smule igen med vinen. Men det blev altså ret festligt. En herlig fest med alle mine børn og alle deres skilsmisseramte forældre. Noget af en familiær rodebunke, kan man roligt sige. Men kors, hvor er vi gode til at være sammen. Så gode, at jeg overnattede på en madras. Og jeg var heller ikke den første til at gå i seng lørdag aften. Til gengæld fik jeg fornøjelsen af at fjerne resterne af festen sammen med de nygifte og hyggede videre med lang morgenmad.

Endelig hjemme smed jeg festtøjet og kravlede i løbetøj. Jeg havde lidt travlt, hvis jeg skulle nå min lange tur. Det var hvinende koldt. Blæsten gik til marv og ben, og skovstierne er stadig isglatte og fyldte af sne. Jeg er mere end træt af sne og is. Jeg vil have varme, sol og lys. Jeg løb gennem Rude Skov, drejde ud og fulgte golfbanen og løb ind i skoven igen på den anden side. Omkring Løje Sø og helt ned til min gamle del af Rude Skov, før jeg vendte næsen nord på igen. Tilbage gennem skoven og en lille ekstra tur omkring Birkerød, så nåede jeg ud på 19 km og landede glubende sulten i min varme stue.