Sidstedage kan man aldrig bruge til noget. De er så fulde af afsked og afslutninger. Ferieroen blæser væk. Og langsomt er jeg på vej tilbage til den fremtid, som min mor ikke er en del af. Hun vil ikke slå hænderne sammen og udbryde: Neeej, hvor er dit hår blevet lyst – og hvor er du blevet langhåret.

Det lykkedes mig at lade lidt som om. Det lykkedes at holde en slags feriefred og smile til verden. Blive optaget af et lille hjørne og nyde, at dagene gik, som de gik. Det har hjulpet, at verden er så ufatteligt smuk ved Comosøen. Det har hjulpet, at jeg fandt det helt rigtige hostel i den helt rigtige lille by i første hug. Jeg har spist dejlig mad og drukket dejlig vin. Været sammen med rare mennesker. Jeg har svømmet i Comosøen og klatret lidt, og jeg har løbet smukke morgenture. Og spammet de hjemlige breddegrader med billeder.

I morgen flyver jeg hjem og krammer min familie. Og møder verden igen. Uden min mor.

Jeg laver ind imellem åndssvage ting. Som at tage på bjergture uden at tjekke langtidsudsigterne. Eller – som sidste år – at tage tidligt afsted i en periode med alt for meget sne. De største dumheder i dette års ferie – bortset fra det med vejrudsigterne – begrænser sig til at glemme mit håndklæde i et rifugie og at smide en busbillet væk. Sidstnævnte fandt jeg igen, og fik faktisk pengene refunderet af busselskabet. Så den blev konverteret til noget held.

Men af og til lykkes det mig faktisk at gøre noget ret impusivt, som falder klogt ud. Det var det, der skete, da jeg fulgte en eller anden fornemmelse og bookede en seng på Lake Como Hostel i seks dage. Jamen jeg kunne ikke vide, om billederne snød. Eller om det her hostel ville være en fed ungdomsfest.

Jeg elsker at være her. Her hyggeligt. Fyldt med sjove og kloge og finurlige mennesker i alle aldre. De laver okay mad, vinen er god og billig, og mine værelseskammerater er skidesøde. Og så er her smukt. Så smukt at jeg tager mig selv i at glane med pivåben mund. Igen og igen. At jeg så også har været smart nok til at finde en by uden mange turister, gør det bare tæt på fuldendt.

Ikke så meget mere herfra. Bare en bunke billeder fra dagens tur til toppen af det lokale bjerg.