Sidstedage kan man aldrig bruge til noget. De er så fulde af afsked og afslutninger. Ferieroen blæser væk. Og langsomt er jeg på vej tilbage til den fremtid, som min mor ikke er en del af. Hun vil ikke slå hænderne sammen og udbryde: Neeej, hvor er dit hår blevet lyst – og hvor er du blevet langhåret.
Det lykkedes mig at lade lidt som om. Det lykkedes at holde en slags feriefred og smile til verden. Blive optaget af et lille hjørne og nyde, at dagene gik, som de gik. Det har hjulpet, at verden er så ufatteligt smuk ved Comosøen. Det har hjulpet, at jeg fandt det helt rigtige hostel i den helt rigtige lille by i første hug. Jeg har spist dejlig mad og drukket dejlig vin. Været sammen med rare mennesker. Jeg har svømmet i Comosøen og klatret lidt, og jeg har løbet smukke morgenture. Og spammet de hjemlige breddegrader med billeder.
I morgen flyver jeg hjem og krammer min familie. Og møder verden igen. Uden min mor.
Helles Blog 