I dag var der en, som trak en skyder op af lommen og skød. Han ramte ikke. Men det blev dagens hovedhistorie, hvor dagens politikere stillede sig i kø for at blæse skingerhed ud i æteren.

Ytringsfrihed, skreg de.

Smid dem ud af landet, hylede de.

Vi vil ikke finde os i de muslimer, hvislede de med fordrejede fjæs.

Avisernes kommentarfelter var selvlysende af gult indestængt had.

Jeg slukkede. Det larmede for meget. På den forkerte måde.

Jeg fordømmer. Eller jeg forbander. Folk med skydevåben.

Jeg foragter Lars Hedegaards meninger og de værdier, de udtrykker. Men jeg anerkender hans ret til at have dem. Meningen med det hele må være, at alle anerkender alles ret til at mene noget.

Jeg fordømmer den mand, der nu har givet ham ubegrænset taletid. Og rettet det selvlysende had mod folk med andre religioner.

Imens vi stadig ikke ved, om skuddet henover Lars Hedegaards hoved skyldtes noget helt andet.