Jeg fordømmer

I dag var der en, som trak en skyder op af lommen og skød. Han ramte ikke. Men det blev dagens hovedhistorie, hvor dagens politikere stillede sig i kø for at blæse skingerhed ud i æteren.

Ytringsfrihed, skreg de.

Smid dem ud af landet, hylede de.

Vi vil ikke finde os i de muslimer, hvislede de med fordrejede fjæs.

Avisernes kommentarfelter var selvlysende af gult indestængt had.

Jeg slukkede. Det larmede for meget. På den forkerte måde.

Jeg fordømmer. Eller jeg forbander. Folk med skydevåben.

Jeg foragter Lars Hedegaards meninger og de værdier, de udtrykker. Men jeg anerkender hans ret til at have dem. Meningen med det hele må være, at alle anerkender alles ret til at mene noget.

Jeg fordømmer den mand, der nu har givet ham ubegrænset taletid. Og rettet det selvlysende had mod folk med andre religioner.

Imens vi stadig ikke ved, om skuddet henover Lars Hedegaards hoved skyldtes noget helt andet.

IMG_1130

6 thoughts on “Jeg fordømmer

  1. Jeg er ved at brække mig over al den opmærksomhed de tossede mennesker fra det der selskab får og har fået. De har ikke på nogen måde fortjent al den omsorg og opmærksomhed. Tsk.

  2. Som du siger, vi ved ikke hvad gerningsmandens baggrund for at skyde er. Og lad det så blive ved det. Vi ved, at manden ikke er et blegansigt, det er et faktum. Men som Lasse Rimmer skrev på facebook: ‘Lars Hedegaard har sagt og skrevet en masse, meget af det utvivlsomt angribeligt eller stupidt (Hedegaard er marxist, red) Men hvis du hører til dem, der trivialiserer et skudattentat på manden fordi du ikke bryder dig om det, han har sagt eller skrevet, så (…)
    Principper og værdier er intet værd, hvis de kun omfatter folk, som man personligt bryder sig om’.

    Jeg bryder mig ikke om selvtægt via skydevåben. Eller kniv. Eller baseballbat. Og slet ikke hvis våben er trukket fordi nogen har sagt noget, der var ilde hørt.
    Vi ved ikke hvorfor – og det er en vigtig pointe. Men omsorg i afstemt mål for mennesker, der helt sikkert får psykiske men af sådan et overfald? Klart. Anytime.

  3. Du siger det SÅ godt, og ikke larmende. Jeg er enig og glad for du kunne hjælpe mig med at sætte ord på det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.