Et surt opstød – om løbere og løbegrise

Det her er et billede af noget, der er langt ude. Det er et billede af 48 emballager til energi gels, som nogle løbere ynder at bruge, når de skal løbe lidt længere distancer. Det er et billede af 48 emballager, som jeg samlede op på min løbetur på Kalvebod Fælled i dag.

IMG_3196

48 klamme indpakninger, der lå og flød i græsset langs den rute, jeg løb sidst på eftermiddagen. I sidste uge lå der 20. Som jeg samlede op og smed ud senere.

Energi gels er sukker i geleform. Eller næsten flydende. Løberne rykker den yderste spids af (og kaster dem fra sig?), hvorefter de sutter det flydende og temmelig klistrede sukker i sig. Nogle udgaver er en smule større og har et lille skruelåg af hård plast. Indpakningerne er lavet af metalfolie og plastik. Så Amager har fornøjelse af dem i meget lang tid

I dag samlede jeg op. Jeg løb to timer med jeres klamme genbrugsspyt sejlende rundt i min ene hånd. Over the top på klammometeret, siger jeg bare. Men da jeg havde bestemt at samle de første op, måtte jeg jo fortsætte. Så kunne jeg bare ikke løbe forbi de næste. Måske havde jeg tænkt anderledes, hvis jeg havde forestillet mig at ende med 48 klamrikker i hånden. Min lille, sarte hånd kunne dårlig nå omkring.

Jeg ved ikke, hvem der smider dem. Måske bliver nogle af dem tabt? Men ikke 48. Og ikke hver uge. Et par steder lå de på en måde, der fik mig til at forestille mig en fælles pause, hvor 2-3 løbemakkere synkronsuttede sukker i sig. Og smed hylstrene og løb videre.

Nogle kan også være smidt af cyklister. Der lå en del langs asfaltstien ved Kalvebodsdybet. Men der lå mange på de små spor, hvor kun løbere kommer. Måske tænker I, at sådan en lille bitte sag ikke kan gøre så meget?

Det er dejligt, I kan lide Amager. Det er virkelig skønt, at mange har fået øjnene op for den vidunderlige naturperle, der ligger så tæt på København. Men hvis I bliver ved med at efterlade jeres skrald i det her omfang, så vil det hurtigt presse den natur, så Amager igen kommer til at leve op til sit kælenavn, Lorteøen.

Tag jer sammen! Kære skide-løbere, om I kalder jer maratonløbere, trailløbere, ultraløbere eller bare synes, I er totalt seje, – så vil I altid i mine øjne være små patetiske tøsedrenge eller tøsepiger, når I ikke passer på vores jord. Tag jeres 3 gram unedbrydeligt skrald med jer. Hver gang.