Jeg stod op i morges. Stillede mig under bruseren, tog tøj på og sadlede cyklen. Fyldte mit udskældte rejsekort op med hård valuta og begav mig nord på. Det var måske ikke denne uges smarteste idé, men pludselig stod valget mellem at besvime af stress over alt det, der ikke bliver gjort, eller besvime af træthed. Det blev træthed. For det går først over.

Rejsekort, sagde jeg? Jeg siger det bare. Jeg er kisteglad for det rejsekort. Jo, der var noget indkøringsbesvær. Men jeg har ikke oplevet nogen form for slinger i valsen, siden jeg anskaffede mit før jul. Bevares, det var lidt svært overhovedet at få det bestilt. Og jeg var på kanten af at blive lidt knotten, da det et par uger senere var gratis. Men det lykkedes. Og det bringer mig nu ud og se med DSB og Movia.

Jeg fatter ikke helt den hetz, der kører på DR. Selvfølgelig skal folk ikke snydes og betale for noget, de ikke får. Men helt ærligt. Folk glemmer at tjekke ud, siger de. Nå? Der var også folk, der glemte at klippe deres klippekort. Når man kører med s-tog kører der endeløs lydfil, der siger, at man skal huske at tjekke ind igen, hvis man skal videre. Og tjekke ud når rejsen er slut. På hver perron er der adskillige standere. På den ene side står der ‘tjek ind’ og på den anden side står der ‘tjek ud’. Og de vender rigtigt. De siger det oven i købet, hvis du sætter din hånd foran. Tjek ud, siger den ene side, med metallisk kvindestemme.

Lidt sværere er det i busserne. Som også er der, jeg har glemt at tjekke ud en enkelt gang. For der kører lydfilen ikke. Og nogen gange skal det gå lidt tjept med at kaste sig hen til døren for at komme af. Smart nok havde min bus endestation lidt senere, så jeg ventede, til den kom tilbage, og hoppede ind og tjekkede  ud.

Det er ny vane. Det er noget der skal læres.

Det snyder for rabatter, siger de. Aj men hold nu op. Det er bare anderledes end klippekortet og enkeltbilletterne. Og det står højt og larmende på DSB’s hjemmeside, hvornår det kan betale sig at bruge rejsekort. Jo, jeg er også sur over, at priserne er blevet sat op igen. Til gengæld kan jeg trøste mig med, at kunne komme billigere hjem, når jeg arbejder sent. Men det er kun med rejsekortet. Faktisk har det været ret meget billigere at besøge mine forældre i Randers. Aner ikke hvilken rabat, der træder i kraft der, men det er billigere.

Hold nu op, danskere. Nyt er ikke automatisk lort. Du bliver ikke et dårligere menneske af nye vaner. Du skal bare koncentrere dig lidt. Og det er måske ikke så skidt. For en stund. Og det er helt sikkert, der blev fællesgrinet i lange baner, da jeg hoppede ind i linje 301 for at tjekke ud.