Signe og Helle på tur #2

Morgenmadstjansen på Mysuseter Fjellhytte var vores næstsidste huspligt, inden vi for alvor kunne holde ferie. Næstsidst fordi der hører rengøring med til pligterne. Men vi var ramt af svineheld. Madaften på første aften, hvor det alligevel blæste og føg hele dagen. Morgenmad på første morgen. Og endelig rengøring af toiletter og baderum og et par gangarealer samme dag. Nu har vi for alvor ferie og kan se medlidende på de andre, der kommer i skole i køkkenet.

For Mad ligger i Meget Faste Rammer på Mysuseter Fjellstue. Ting står der, hvor ting altid står. År efter år. Det laves i den rækkefølge, det altid laves. År efter år. Uge efter uge. Og menuen er nagelfast. Mandag er det karrysuppe og glaseret skinke. Og jordbærgrød fra spand. Tirsdag er det grøntsagssuppe og sigøjnergryde med kartoffelmos. Og sådan er det.

Og nu har vi brygget den sidste kaffe og vredet den sidste gulvklud. Og vi har ferie.

Derfor drog vi kække afsted i morges. På en tur rundt om Furusjön, som vist nok skulle være omkring 20 km. Det er den sikkert også. Men vi tog en detour på adskillige kilometer, inden vi endelig kom rundt om den pokkers sø og kunne indlede tilbageturen på den anden side.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har løbet langrend. Men jeg kan afsløre, at der skal trænes en del ned-ad-teknik i løbet af ugen. Jeg holdt op med at tælle mine styrt. Der var mange. Kongestyrtet kom, da vi krydsede til den anden side af søen, hvor der pludselig var dyb blød sne under min højre ski. Jeg sank i til hoften. Og til skulderen, da jeg forsøgte at komme på benene. Jeg rasede og spruttede, men sank dybere og dybere. Indtil Signe forbarmede sig og tøffede ned og gav mig en hånd.

Efter det gik det faktisk hæderligt. Også ned ad bakkerne. Vi har også undgået løjper med rigtige bakker, skal siges. Det kommer de næste dage.

Ellers omgiver vi os med smukhed og har fået ræverøde kinder. Og tilter i seng om tre splitsekunder. For nu er vi trætte.

IMG_1244

Hjælp – jeg drukner

Som om det ikke er nok, at Bornholm er tvunget i knæ af abnorme snemængder. Nu vælter det ned her i Birkerød. Så meget, at jeg trimlede ned af trappen, da jeg luskede ud efter avisen, fordi det nederste trin var forsvundet. Men man lander jo blødt i en bunke sne. Sneen må være faldet i løbet af rigtig kort tid, for der var ingen spor af avisbudet. Og jeg har en 20 km løbetur på programmet i dag! Jeg må se på udviklingen i løbet af dagen, og i worst case, ja så må jeg jo investere i det Fitness medlemsskab, jeg har talt så længe om. Selvom to timer på løbebånd er en ubærlig tanke. Det tager sikkert heller ikke to timer på løbebånd, hvor jeg kan holde et meget bedre tempo end på de frosne skovstier. Men alt over en halv time på et løbebånd……………. Tror nok, jeg har Harry Potter liggende i en lydfil på engelsk, så den kunne jeg tage med.

Jeg har ellers mange planer for i dag. Politiken starter bogudsalg i boghallen på Rådhuspladsen. Okay – jeg har jo bøger nok, og der er en pakke på vej fra Amazaon, men de har nogle titler på bud, som godt kunne passe i min bogreol. Jeg har læst noget afbrudt den sidste uges tid, så jeg er først ved at være færdig med Murakami’s What I talk about when I talk about running. Hans overvejelser om sit marathon come back i New York City Marathon kommer fint ind i mine egne overvejelser om mit eget marathon come back. Jeg blev lokket på en krimi af Jean-Christophe Grange af min veninde Lene i går, og den kommer vist ind handy lige nu. Bagefter venter Three cups of tea af Greg Mortenson, om hans skoleprojekter i Pakistan. Og så skal jeg jo have købt Jakob Ejersbo’s tredje Afrikabog, Revolution, som jeg glæder mig vildt til. Men jeg ved ikke lige, om jeg gider gå gennem sneen hele vejen til stationen og tage med et ustabilt s-tog. Måske jeg hellere skulle spænde skiene på og tage på langtur i skoven. Og holde mig til mine indendørs planer for resten ad dagen?