Signe og Helle på tur #2

Morgenmadstjansen på Mysuseter Fjellhytte var vores næstsidste huspligt, inden vi for alvor kunne holde ferie. Næstsidst fordi der hører rengøring med til pligterne. Men vi var ramt af svineheld. Madaften på første aften, hvor det alligevel blæste og føg hele dagen. Morgenmad på første morgen. Og endelig rengøring af toiletter og baderum og et par gangarealer samme dag. Nu har vi for alvor ferie og kan se medlidende på de andre, der kommer i skole i køkkenet.

For Mad ligger i Meget Faste Rammer på Mysuseter Fjellstue. Ting står der, hvor ting altid står. År efter år. Det laves i den rækkefølge, det altid laves. År efter år. Uge efter uge. Og menuen er nagelfast. Mandag er det karrysuppe og glaseret skinke. Og jordbærgrød fra spand. Tirsdag er det grøntsagssuppe og sigøjnergryde med kartoffelmos. Og sådan er det.

Og nu har vi brygget den sidste kaffe og vredet den sidste gulvklud. Og vi har ferie.

Derfor drog vi kække afsted i morges. På en tur rundt om Furusjön, som vist nok skulle være omkring 20 km. Det er den sikkert også. Men vi tog en detour på adskillige kilometer, inden vi endelig kom rundt om den pokkers sø og kunne indlede tilbageturen på den anden side.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har løbet langrend. Men jeg kan afsløre, at der skal trænes en del ned-ad-teknik i løbet af ugen. Jeg holdt op med at tælle mine styrt. Der var mange. Kongestyrtet kom, da vi krydsede til den anden side af søen, hvor der pludselig var dyb blød sne under min højre ski. Jeg sank i til hoften. Og til skulderen, da jeg forsøgte at komme på benene. Jeg rasede og spruttede, men sank dybere og dybere. Indtil Signe forbarmede sig og tøffede ned og gav mig en hånd.

Efter det gik det faktisk hæderligt. Også ned ad bakkerne. Vi har også undgået løjper med rigtige bakker, skal siges. Det kommer de næste dage.

Ellers omgiver vi os med smukhed og har fået ræverøde kinder. Og tilter i seng om tre splitsekunder. For nu er vi trætte.