Historien om en lille blog

Der var engang en lille blog et sted i det store internet. Efter en hård sommer med både fest og farver og med utallige udfordringer blev den lille blog tyndere og tyndere. Den svandt langsomt ind, til den næsten ikke var til at få øje på. Til sidst sad den lidt bleg og farveløs og skuttede sig i sit hjørne af det uendelige cyberspace. Festen og farverne var som blæst væk, og bloggen sad som et depriveret barn, der helt havde opgivet at græde efter opmærksomhed.

En dag faldt blogbestyreren over den lille i hjørnet og kiggede bekymret på den. Den sad der ganske glemt og ensom. Blogbestyreren kløede sig i håret og vidste ikke helt, hvad hun skulle stille op med den lille.

Når sandheden skulle frem, havde hun undgået den. Alene synet af bloggens header var begyndt at give hende kvalme. Kvalme fordi kroppens bøjning over tastaturet skabte et rum, der var lidt for sårbart og alt for privat for en tyndhudet blogbestyrer.

Jamen, hviskede den lille blog, her er jo god plads til ord.

Det går ikke, sukkede blogbestyreren, jeg kan ikke bare slippe ord løs om det, der slider hud af.

Jamen, hviskede den lille blog ganske stille, jeg skal nok passe godt på dem. Og så kan du skrive om alt det andet? Om løbeture og kærlighed og efterår? Om bryllup og bøger og ferieplaner?

Det går ikke, sukkede blogbestyreren endnu dybere, jeg kan ikke finde ud af det. De andre ord står hele tiden i vejen.

Åh, jamrede den lille blog grådkvalt, har vi ikke kunnet noget sammen? Er det slut? Snart løber jeg ganske tom for ord.

Blogbestyreren så alvorligt på den lille. Og der kom noget varmt i hendes blik. Hun strøg den blidt over håret. Og så pludselig, hvor tynd og indsunket den var blevet.

Du har ret, sagde hun, vi to kan noget sammen. Vi må finde ud af det her. Du må have mere sul på kroppen igen. Du får nye ord i morgen. Måske skal jeg bare kaste en lille smule ud ad gangen. Måske kan vi snige os uden om alle de ord, der ikke skal slippes løs. Og trisse ud i verden sammen. Igen.

IMG_2241

Påskestatus

Jeg er gået død i skriftlige udfoldelser. Har siddet og stirret dumt ind i skærmen i et dødsdømt forsøg på at flikke nogle begavede ord sammen. De vil ikke. Ordene. Så der kommer bare en slags status over en påske. Som jo er forbi.

Påsken har været uventet frihed. Der var jo planlagt møder i hverdagene mellem weekenden og den rigtige påske. Der var ting, jeg skulle skrive. Det meste har jeg også gjort. Men møderne blev aflyst, og jeg pakkede mig ind i familie og gamle venner. Som jeg har forsømt længe.

Påsken har været fyldt med varme og kærlige mennesker, påskeæg og dejlig vin. Alt for meget sne og is, men godt med sol. Og endelig noget forår. Og mudder på stierne.

Jeg har siddet i solen. Drukket kaffe under blå himmel. Og fundet foråret på Amager Fælled. Jeg er så klar på noget hverdag. Men skrive om det? Må blive en anden dag.

IMG_1396

IMG_6053

IMG_6058