Jeg er gået død i skriftlige udfoldelser. Har siddet og stirret dumt ind i skærmen i et dødsdømt forsøg på at flikke nogle begavede ord sammen. De vil ikke. Ordene. Så der kommer bare en slags status over en påske. Som jo er forbi.
Påsken har været uventet frihed. Der var jo planlagt møder i hverdagene mellem weekenden og den rigtige påske. Der var ting, jeg skulle skrive. Det meste har jeg også gjort. Men møderne blev aflyst, og jeg pakkede mig ind i familie og gamle venner. Som jeg har forsømt længe.
Påsken har været fyldt med varme og kærlige mennesker, påskeæg og dejlig vin. Alt for meget sne og is, men godt med sol. Og endelig noget forår. Og mudder på stierne.
Jeg har siddet i solen. Drukket kaffe under blå himmel. Og fundet foråret på Amager Fælled. Jeg er så klar på noget hverdag. Men skrive om det? Må blive en anden dag.
Helles Blog 
Hmm, det er åbenbart ikke kun mig!
Måske er vores biorytmer gået i synkronsvingninger?
Hmm, måske. Er det forårets begyndende komme, der gør vi heller bare vil have sol i ansigtet end at sige så meget?