Når verden nærmest eksploderer i smukhed

Nu skal man ikke lade sig narre af, at denne post er skrevet i kategorien hverdagsliv. Og man skal heller ikke lade sig narre af, at det bare er en helt almindelig torsdag. Som strengt taget hører til i hverdagskategorien. Men når sådan en torsdag springer ud som en dag, hvor jeg når det jeg skal. Og løber den dejligste tur på Kalvebod Fælled, hvor jeg ikke kommer så tit, fordi en vis venstre hæl ind imellem blander sig. Og når jeg som bonus også får importeret de første sommerblomster til terrassen. Ja, så er den allerede lidt på vej væk fra det hverdagsagtige.

Og når jeg så endnu senere går den smukkeste tur på Amager Fælled, mens alt det grønne dufter for fuld kraft, fuglene synger, frøerne kvækker og tjørnebuskene blomstrer over det hele. Og jeg får lejlighed til at vise min legeplads frem i al dens magt og vælde. Så kan man kun slutte en antihverdags torsdag af med liflig hvidvin på Bryggen.

For endelig at falde fuldstændig i svime over verdens smukkeste solnedgang, mens jeg trisser hjem langs vandet. Og bare er lykkelig for at være mig lige her i Sydhavnen.

20120524-231717.jpg

20120524-231726.jpg

20120524-231735.jpg

20120524-231742.jpg

20120524-231749.jpg

Gylden fredag

Vi kom en smule skidt fra start i det spæde nye år, mit arbejdsliv og jeg. Der er jo ingen mening i at placere 2. januar en mandag. Hvor man stadig er en smule lam efter afskeden med det gamle år. Men der var ingen kære mor, og jeg tøffede hjemmefra lidt over syv for at drage mod Hillerød og tage fat på et splinternyt arbejdsår. Med alle de gode intentioner om mere tid i fritidsafdelingen. Og så ligger der en melding fra øverste direktion, at man gerne vil have mit projekt opgjort på en lidt anden måde. Nu. Så der røg den mandag, og jeg blev endnu en gang reddet på stregen af Sluseholmens sushibix, da jeg tjekkede ind igen omkring halv ni.

Men vi prøver bare igen. Al begyndelse er jo svær. Fredag var studiedag i forbindelse med min projektlederuddannelse. Og jeg havde med fryd konstateret høj sol og blå, blå himmel. Og ingen storm. Det måtte kvalificere til en lang pause med løbetur midt på dagen. Set i bakspejlet, var det selvfølgelig naivt at tro, at en hel dag kunne fredes som studiedag, og sådan gik det så heller ikke. Klokken 16 lukkede jeg arrigt computeren, mens jeg fnyste over spildt solskinsdag. Og til gengæld havde begyndt min opgave, afleveret projekt igen og talt i telefon med en ordentlig bunke mennesker.

På med løbetøjet i den svindende dag og afsted. Der var smukt ud over vandet, så jeg bestemte mig for at droppe Amager Fælled og blive langs vandet på Valby-siden. Her var helt betagende smukt. Der var guld tværet ud over hele synsfeltet. Vandet, luften, himlen – alt var farvet i guld. Det var nærmest overvældende, så jeg ind i mellem måtte stoppe og suge al smukheden til mig. Og pludselig holdt jeg op med at være arrig og bare være tudeglad over at løbe i det gyldne landskab, mens det langsomt mørknede omkring mig. Da jeg endelig løb over slusebroen igen, var det helt mørkt. Vandet var stille, og alle lysene glimtede og spejlede sig.

Jeg løb hjem, hentede rygsækken med håndklæde og tørt tøj, og så smuttede jeg i badeklubben. Det er en helt ny form for fredagsbar, bare på en anden måde. Det blev tre gange i det iskolde vand og tre gange sauna. Med en hyggelig lille flok. Og så var det fredag for alvor, og vi starter forfra i næste uge med at opdrage på det arbejdsliv.