Nu skal man ikke lade sig narre af, at denne post er skrevet i kategorien hverdagsliv. Og man skal heller ikke lade sig narre af, at det bare er en helt almindelig torsdag. Som strengt taget hører til i hverdagskategorien. Men når sådan en torsdag springer ud som en dag, hvor jeg når det jeg skal. Og løber den dejligste tur på Kalvebod Fælled, hvor jeg ikke kommer så tit, fordi en vis venstre hæl ind imellem blander sig. Og når jeg som bonus også får importeret de første sommerblomster til terrassen. Ja, så er den allerede lidt på vej væk fra det hverdagsagtige.
Og når jeg så endnu senere går den smukkeste tur på Amager Fælled, mens alt det grønne dufter for fuld kraft, fuglene synger, frøerne kvækker og tjørnebuskene blomstrer over det hele. Og jeg får lejlighed til at vise min legeplads frem i al dens magt og vælde. Så kan man kun slutte en antihverdags torsdag af med liflig hvidvin på Bryggen.
For endelig at falde fuldstændig i svime over verdens smukkeste solnedgang, mens jeg trisser hjem langs vandet. Og bare er lykkelig for at være mig lige her i Sydhavnen.
Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler.
Det dækker vel egentlig ret godt 🙂
Jo, bortset far, at der er lang tid til midsommer. Og tilfredsheden med at have nået det hele på mit arbejde.
Dejlig tur du havde der. Og mon ikke det var en smuk solnedgang? Man bliver sgu bare så glad…