Når nogen jeg elsker lider
krakelerer jeg lidt indvendigt
på samme måde som en bilrude
forestiller jeg mig
så der stikker små skarpe kanter frem
på tungen for eksempel
eller i fingerspidserne

Der går elektrisk overgang
mellem tanke og intention
og det der smutter ud mellem læberne

Og jeg bliver kort for hovedet
måske ligefrem studs
fordi ordene slibes spidse af kanterne

Det er som brikker i et puslespil
der flyder lidt fra hinanden
fordi hjørnebrikken mangler
til at holde sammen på dem
og jeg kan glemme hvad du lige har sagt
eller at vi skulle mødes om lidt

Sådan er det bare
bær over
tag min undskyldning

En dag går det over.