Lys og varme

Føj, hvor er det koldt. Jeg råsavner lys og varme. Og spørger mig selv, hvorfor i alverden jeg er hjemme. Hvorfor er jeg ikke i Sydamerika. Eller Sydafrika. Eller Indien. Et eller andet sted, hvor der er varmt og farverigt. Men det er jeg ikke i år. For første gang i mange år har jeg ikke planlagt så meget som en skiferie. Jeg nøjes med at kigge i mit atlas og drømme.

Jeg kan godt se det smukke i de dybfrosne skove. Og lad os nu bare lægge al mit brok over mine besværligheder med at komme på arbejde og træne på hylden. I dag har jeg nået ufatteligt meget på mit arbejde. Kastet en ordentlig bunke mails ud i æteren, skrevet et indviklet referat, indkaldt en bunke mennesker til møder , sludret hyggeligt med et par kolleger og hundrede andre ting. En af de dage, hvor tingene kører i et rart flow. Klokken halv fire trak jeg i løbetøjet, men de to kolleger, jeg havde løbeaftale med, var faldet for influenza og forkølelse. Så jeg løb afsted alene og nød fornemmelsen af at kunne løbe i dagslys, omend svindende. Sr. Dyrehave havde godt med sne og is på stierne. Specielt i starten af ruten, hvor der er mere trafik, var der is i hjulsporene, men efterhånden, som jeg kom længere ind i skoven, blev sneen blødere og jævnere. Tungheden i mine ben fortog sig, og der begyndte langsomt at komme mere flow i mit løb. Og når der kommer flow i løbet, løber det næsten sig selv, og tankerne drager på langfart. Den smukke skov bliver smukkere, fuglene synger klarere, og den frostklare luft bliver vidunderlig. Skoven ser så forandret ud med al den sne, og jeg laver et par forkerte drej, men det sætter ikke skår i det drive, der nu er i mit løb. Når man oplever løb sådan, bliver det ren væren. Konturerne opløstes langsomt, og tusmørket krøb ind over skoven. Jeg satte farten op for ikke at blive fanget af mørket i skoven og nåede Overdrevsvejen, hvor bilernes lygter var som perler på snor. Heldigvis kom der hurtigt hul i trafikken, og jeg slap over og kunne tage hjem med en god bevidsthed om, at jeg kunne blive i sofaen hele aftenen. Og her sidder jeg nu og får langsomt varmen.

2 thoughts on “Lys og varme

  1. Helle, hvor er det en dejlig og smukt skrevet beretning om en løbetur i skumringen.
    Måske ses vi deroppe en dag i løb?
    Kh Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s