Op og nedture

Jeg har løbet en fantastisk tur i det fantastiske vejr. Bidende koldt, dybfrosset, vind i kinderne og smukt. Jeg løb 1 time og 45 minutter i skoven. Terrænet var mildt sagt spændende. Der var sne, is og tilfrosne spor overalt. Jeg startede med lidt tunge ben, som fortog sig efter en halv times tid. Jeg løb lange stræk helt alene, og mødte ind imellem par på vandring eller familier på ski gennem skoven. Lydene i skoven var pakket ind i sne. I Holte delen af Rude Skov var folk på skøjter på Løje Sø, og jeg havde et næsten-sammenstød med en stor gruppe fodgængere, som gik side om side og fyldte hele skovstien. Undskyld, råbte jeg, da jeg kom løbende i mod dem. Ingen reaktion. Undskyld, råbte jeg igen, og en enkelt så op og gik videre imod mig, så jeg måtte springe til side og få sne i skoene. UNDSKYLD, råbte jeg en anelse indigneret – og løb videre med lidt våde fødder. Båtnakker, tænkte jeg i mit stille sind, almindelig høflighed gør jo ikke noget på en skovsti. Men jeg havde en dejlig tur. Det bedste løb, jeg længe har haft. Og så tror man lidt på det med marathon igen. Det var en overskudstur, hvor jeg kunne have løbet videre. Men det var der ingen grund til, så jeg vendte hjem til mit varme brusebad og min lune stue.

Nedturen er teknologisk. Min opvaskemaskin driller, og jeg troede jeg havde løst problemet ved at rense, hvad renses kunne og re-sette programmet. Den har også vasket lystigt. Men den glemmer det med, at den skal stoppe igen og fortsætter tilsyneladende i det uendelige uden at tørre mine tallerkner og glas. Hrmpf….. Jeg gider ikke bruge tid på at vaske op. Jeg må hellere ringe til et menneske med forstand på den slags på mandag.

Den anden nedtur er endnu mere teknologisk. Jeg har endelig købt et gps-ur og landede på et Garmin Forerunner 205, som “kun” måler tid og distance. Jeg har ingenting af bruge pulsmåling til, så jeg valgte at spare de 500 kr. Jeg synes, det er et stort ur at løbe med på mit lille håndled, men jeg vil gerne kunne måle, hvor langt jeg løber. Jeg kan bare ikke installere softwaren på min computer. Den nægter pure at tage imod. Så tvær plejer den ikke at være, og den påstår, at Microsoft ikke kan godkende udbyderen. Shit. Og jeg gider ikke forholde mig til det lige nu. Måske må jeg tilbage til forretningen, eller måske må jeg kontakte Garmin selv? Oven i købet har uret ikke registreret hele distancen. Bare godt 10 km. Så jeg har løbet hele den lange tur med kæmpeuret på håndledet til ingen verdens nytte!

Nå – turen var fin og ren optur, jeg har weekend og kravler om lidt op i min sofa med Jakob Ejersbo’s anden bog om Afrika, Revolution. Sådan noget teknisk gejl skal ikke ødelægge min weekend.