I dag stod jeg op til tørvejr, som udviklede sig til solskin. Jeg havde planlagt at blive hjemme og arbejde hele formiddagen, fordi jeg havde nogle ting, jeg skulle koncentrere mig om at skrive. Imens jeg skrev, kunne jeg glæde mig over, at solen tog mere og mere magt. Faktisk strålede den fra en næsten skyfri knaldblå himmel. Skønt. Så kunne jeg springe i cykelsadlen, da jeg endelig begav mig nordpå. Jeg troede, det var bidende koldt. Men det viste sig at være noget, der nærmede sig mildt. Næsten altså. Jeg smed de tykke skihandsker undervejs og skiftede til mine mikrofleechandsker. Jeg smed også huen, men det blev alligevel for koldt for ørerne i længden. Men det var godt at være afsted på cyklen, selvom der stadig lå lidt sne hist og her på cykelstien.. Og cyklen er godt sprøjtet til med salt. Men det må et cykelbad klare i morgen.
Desværre var jeg først klar til at tage hjem, da klokken var langt over 17, og det var blevet for mørkt og for koldt, så jeg cyklede til stationen. Jeg føler mig alt for udsat på cykelstien på Kongevejen, hvis vejbanerne er glatte. Jeg vil helst ikke ende under en vildfaren bil, og jeg har altså set flere i grøften. Så det blev s-toget hjem. Jeg havde igen haft planer om at bruge træningsrummet på Regionsgården, men det bliver bare ikke, så længe det er så koldt. Jeg melder mig i Fitness.dk i Birkerød. Jeg kan ikke holde tanken ud om at skulle ud i kulden i så lang tid efter et hårdt træningspas. Så det må blive Birkerød i vinter. I dag blev det ikke til mere træning end turen på cykel, i morgen håber jeg at kunne cykle igen – og så er det intervaller.
Helles Blog 