På med vanten

I morges følte jeg mig knapt så kæk over min mangelfulde træning i sidste uge. Men der sker ikke noget ved det, og jeg kunne ikke gøre det anderledes. Mit job fylder i perioder rigtig meget, og når det breder ud over sene eftermiddage og aftener, bliver det en enorm udfordring at træne meget. Men fra i dag er det igen slut med den slendrian. Fuldstændig.

Jeg sadlede min medtagne cykel og drog af på en iskold morgentur mod Hillerød. Jamen hov, var der ikke lige noget forår i luften? Og alle de anemonetæpper, er det ikke synd med nye polartilstande? Mine tæer var stivfrosne, da jeg nåede frem og ikke engang hende her kunne klare en gennemvarmning:

Efter at have samlet op på en ordentlig bunke mails, været til et par møder og overstået nogle timers ansættelsessamtaler, trak jeg i løbetøjet omkring klokken 17.30. Jeg havde ikke taget helt stilling til, om jeg ville vove at finde vej gennem både St. Dyrehave og Tokkekøb Hegn for at undgå Kongevejen, så jeg satte afsted gennem St. Dyrehave i let regn. Og så tøsede jeg alligevel ud af den vovede plan. Tænk hvis jeg for seriøst vild? Sådan sent på dagen og alting. Jeg for kun ganske lidt vild og fandt ud på Kongevejen fremme ved den store rundkørsel og fortsatte ad den trygge cykelsti. Og havde en fin tur hjem. Men F… hvor var det koldt. Mine (optimistisk) bare arme eksploderede i kløe, da jeg nåede hjem til en slags varme. Og SÅ blev der skruet op for noget fjernvarme.