I dag var jeg meldt til Maglebjergræset i Rude Skov. Ti modbydelige kilometer, hvor ikke mange meter var flade. I kan finde de officielle billeder fra løbet her og danne jer et lille indtryk af bakker og mudder. Det var hundesjovt, var det. Jeg elsker altså at få lov til at pladre i mudder. Men for søren da, hvor gik det skidt. Det var vel også en slags PR? Jeg kom ind som nummer absolut sjok. Ikke sådan på et hængende hår, vel? Men med en solid margen op til nummer næst-sjok. Så meget sjok, at de allerede havde overstået det der med at dele præmier ud til vinderne. Det har jeg ligegodt aldrig prøvet før. Men okay – nogen skal jo også lukke et løb. Min indre forsvarsadvokat understreger, at der kun var 15 opstillede, og at jeg blev slået af én jeg tidligere havde overhalet. Som snød udenom den sidste stejle forhindring og mega-mudderpøl. Men – honestly – det havde nok ikke ændret meget på slutresultatet.
Når jeg så er færdig med at pive, har det været et supersjovt løb. Næsten hele løbet foregik i terrænet. Op og ned ad bakker i skovbunden. Over afbrækkede grene, henover mudderhuller, op og ned i slugter og afsted på MTB ruterne. Jesper, Lene, Jakob og Tracy havde fundet vej til Birkerød, og vi mødtes på plænen, hvor løbsnumrene blev delt ud. Jakob havde til alles forundring helt undgået mudder på sine fine hvide løbesko. Selv fandt jeg mudder under mine tights! Tracy vandt kvindeklassen i fin stil, og efter løbet trissede vi hjem og lavede frokost hos mig. Så selv om jeg således fik en helt ny løbsoplevelse, var det en dejlig søndag. Nye planer føg over bordet, og måske er kimen lagt til et par nye aparte løbeoplevelser.
PS. Jeg vil gerne have ros for min smid-ud-af-dit-liv-aktion. Vores oldgamle, ødelagte, lasede julenisse har ladet livet. Sådan for alvor. Han blev blidt båret ud til skraldespanden. Bare for at give et billede på, hvor seriøs, jeg er.
Helles Blog 
Nu må du lige holde op. Du har lige løbet The Cleveland Way og så tager du den forkerte vej i dag. Du er bare er sej, sej dame. Du ved at du ER stadigvæk hurtig og du har det i dig at blive endnu hurtigere.
Mange, mange tak for en super hyggelig frokost. Det er rigtig sjovt at lære at kende dig bedre.
Jeg er glad jeg ikke var den eneste, der blev sur over lidt snøderie :).
Du er bare så sød, Tracy. Jeg ER bare meget, meget langsommere, end jeg var tidligere. Jeg ved godt at ved et mere almindeligt motionsløb ville jeg slet ikke have været sidst. Det var bare en helt ny oplevelse. Og det gør ikke så ondt mere, som det gjorde for et år siden. Jeg elsker stadig at løbe.
Selv tak for frokost. Det var superhyggeligt. Ring når du er i Bagsværd, så løber vi en tur i skoven igen. På stierne 🙂
Jeg synes godt nok at det er sejt overhovedet at deltage i sådan et løb. Og gennemføre det! Det er vist ikke lige noget for mig, jeg er vist for sart – men man ved selvfølgelig ikke noget før man har prøvet.
Sidsteplads…….tjaaah……hhhmmmm…….Til mit allerførste løb som var 10 km for snart et år siden kom der en vildt overvægtig mand og en olding i mål efter mig. Og der var få deltagere som alle stod og trommede fingre og ventede på os i mindst et kvarter…….
Lidt langsommere med årene, det er vel sådan. Og så længe man kan løbe og deltage og have det sjovt så må man vel have lov at være med. Ellers må de jo skrive ved tilmeldelsen at kun løbere med X tempo kan deltage. Og alle de der racere har nok løb hvor de kan få udfordringer.
Jeg løber ½ marathon på lørdag – et mindre løb med lige under 500 deltager på alle klasserne. Max tid for den ½ er 5 timer og det synes jeg er beroligende – selv om jeg temmelig meget planlægger at gøre det hurtigere 😉
Knus Kirsten
Jeg kan godt høre, hvor krukket jeg lyder. Men når jeg nu har løbet det meste af mit liv og også løbet pænt hurtigt, indtil der blev hældt litervis af cellegifte ind i kroppen, så er det bare en middelsvær proces at deltage alene for at have det sjovt. Jeg ville ikke engang føle det oplagt at blive væk fra et løb, hvis man annoncerede, at det kun var for de hurtige. Min selverkendelse hører til i ‘fat-svag’ afdelingen.
Så bær over med mit krukkeri. Det blir langsomt bedre 🙂
Selvfølgelig løber du dit halvmarathon hurtigere end fem timer.
kh Helle
Du lyder slet ikke krukket!!!! Det er helt fint og naturligt at føle som du gør og det håber jeg sandelig også at jeg gør om nogle løb fremme……
Kh Kirsten