Så blev der ellers slukket for lyset. Og det blev bælgravendemørkt, når jeg skal hjem fra arbejde. Sådan helt sortmørkt under træerne. Jeg havde fuldstændig glemt, hvor sort Kongevejen er i vintertiden. Der er ikke samme fart i cyklen, når synsfeltet snævres ind, så man kan nå at sende rigtig mange taknemmelige tanker efter de bilister, som blænder ned. Og mopsede hvæsetanker efter alle de andre. Jeg er nattedum. Mine øjne har bare svært ved at lynjustere mellem lys og mørke, og bilernes lange lys gør mig fuldstændig muldvarpeblind. Sådan uden varsel.
Jeg havde ellers lovet mig en tur hjem i toget. Fordi der var annonceret en masse regn og vind, og fordi jeg arbejdede igennem til klokken var over syv. Sad og analyserede spørgeskemaer, som vi skal bruge i dag. I mit næste liv vil jeg være i god tid. Altid! Men klar blev de, skemaerne og analyserne. Da jeg så endelig stak snuden udenfor i efterårsluften, var der overhovedet ingen regn. Og jeg led da pludselig voldsomt af lufthunger efter mere end 10 timer på kontoret. Togturen blev droppet, og jeg begav mig ud i mørket. Jeg styrede i grøften en enkelt gang. Efteråret finter mig med blade overalt. Cykelsti, rabat og grøft går i ét. I hvert fald, når det er nattemørkt. Nåmn – man falder da blødt på de der blade.
Hjem til noget rigtig sen aftensmad med computeren i skødet foran tv’et. Hvor en dirigent fra Nordsjælland kaldte rørte tårer frem, fordi han drog til Voldsmose for at samle folk til et stort kor. Altså var der bare flere af den slags mennesker. Han fik både bøllebob’erne og førtidspensionisterne til at lyse. Og synge. Og så tumlede jeg i seng.
Nu sidder jeg her i løbetøj og får noget træning til at passe ind i en skør uge. Jeg skal have friske ben på søndag, så jeg løber bare til og fra toget. En 4-5 km i hver ende af togturen, så det har også ret. Det bliver vist ugens muligheder for løb.
Godmorgen Helle,
Hvornår løber du sidste gang? Og dyrker du ikke nedtrapning? Hvordan plejer du at træne op til et maraton (som du skal løbe på søndag ik’?)
Jeg regner med at løbe min sidste tur i dag, men jeg trives egentlig ikke så godt med nedtrapning, bliver rastløs af det og føler mig tung… men det er måske sådan det skal være?
Ses 😉
Kh Karina
Jo tak. Meget mørkt. Skal nu have pandelampe på bare for at finde skraldespanden. Og brændet. Og alt, som er udenfor. I mere end 30 cm radius fra udendørslamperne…. Det er ikke en god idé at styrte på cyklen på Kongevejen. I mørket…. Du skulle gerne nå søndagen i ét stykke. ;-D
Knus
Jeg skal nok passe på. Men jeg falder vældig blødt. Jeg får forvildet mig ind i skovkanten, fordi cykelstien er dækket med blade, cyklen kører fast i det bløde og jeg tilter lige så stille ned i alt det bløde. Hvis ikke det var bælgmørkt, ville det være et syn for guder.
Karina – jeg løber kun den halve. Jeg er inde i nogle enormt krævende arbejdsopgaver og skal være skarp tidligt mandag morgen. Så det passer dårligt med et maraton, som alt andet lige vil gøre mig træt et par dage. Og det har jeg simpelthen ikke tid til lige nu. Det bliver et andet løb.
Jeg løber nok på arbejde (altså til og fra toget) igen i morgen. Jeg har skam trappet ned, og det plejede jeg også at gøre før et maraton. Alligevel har jeg tit løbet ganske korte ture ganske tæt på for at holde gang i benene. Jeg har også altid haft det dårligt med nedtrapningsperioderne, og derfor er jeg rigtig tit kommet til at løbe for langt – for tæt på.
Men jeg venter da på dig på søndag efter løbet 🙂
kh Helle