Genopstået

Jeg lever. Influenzaen er død. Og egentlig burde jeg være i topform til at spy lidt galde ud på bloggen igen. Og jeg ville have grund til det.

Jeg blev nemlig brændt af i eftermiddag. Af min flyttemand og 60 flyttekasser. Efter at have ventet hjemme siden klokken 12.

Men jeg må være blevet oversvømmet af moderlig mildhed. Eller varm overbærenhed. Eller måske ligefrem overskud? For i stedet for at hvæse og råbe i telefonen, da flyttemand Henning tilstod skuddermudder i planlægningen omkring klokken 16, slog jeg en perlende latter op. Og sagde let triumferende, at nu havde jeg så noget på ham. Med latter i stemmen. No kidding! Og jeg var endda taget fra arbejde allerede før klokken 11 for at være hjemme inden 12. Og hvordan skal jeg nu egentlig nå det der pakkeri?

Men ikke antydning af panik i mit indre system. Næ nej, jeg tog bare løbetøjet på, og løb en lille time rundt på skøjteglatte cykelstier i Birkerød.

Og tog fat på grovsorteringen i noget af gods, jeg har flyttet rundt med. Smed omkring 50 kg antropologiske artikler ud – med lidt blødende hjerte, og beholdt kun en lille bunke. Nej det passer ikke. Jeg beholdt en stor bunke. Fordi jeg stadig tror på, at jeg vil læse dem igen. Eller får brug for dem, når jeg skal til at skrive artikler om bistandsarbejde. Og om sundhed.

Jeg smed flere ringbind ud med gammelt materiale om noget for længst overstået forskningsarbejde. Og bunker af materiale om kræftrehabilitering (det mest spændende ligger på nettet). Og jeg lukkede øjnene og kastede en ordentlig bunke kontorhalløj ud, som jeg ikke har sat hånd på i flere år.

Og så nåede jeg til tre gamle kassetter med lysbilleder. Nysgerrigt lukkede jeg dem op. Kunne kun huske nogen lysbilleder taget i USA for mange år siden, da jeg var på studieophold i Seattle og Boston. Og pludselig drev det hele af nostalgi og gamle – rigtig gamle minder. Ved I hvad det var? Gamle præsentationer fra længe før Powerpoint. Der var billeder af kræftsyge børn fra dengang, jeg holdt foredrag om den slags. Der var lysbilleder med tekst. Tænk, jeg havde virkelig sådan en stor kassette med, når jeg tog ud. Og nu har jeg bare et usb. Aaj, jeg nænner næsten ikke at kyle dem ud. Det er jo historie.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

3 thoughts on “Genopstået

  1. De fleste videnskabelige artikler kan du ret let finde igen på nettet i pdf. Også en del fra tiden med støvede kartotekskort i kassetter på biblioteket. Der er blevet gjort et stort arbejde med at skanne gamle videnskabelige artikler ind så vi andre med sindsro kan træde ind i den papirløse tidsalder. Når jeg om nogle uger skal rydde mit kontor ryger alle artiklerne til genbrugspapir, undtagen mine egne reprints ;-).

    Jeg kan godt forstå at du ikke har lyst til at miste alle dine dias. På den anden side hvornår får du rigget et lysbillede apparat til så du eller andre kan se dem? En usentimental realist ville måske aflevere dem hos en fotohandler og få dem spillet over på nogle Cd-rommer (jeg ville nok også flytte dem med alligevel ;-)).
    Der er noget dejligt rensende ved at skulle starte et nyt år med at gå igennem alle sine gemmer og seriøst overveje om hver enkelt ting er vigtig eller brugbar nok til at få en fremtid. God fornøjelse.

  2. Det er godt at have noget på ham flyttemand Olsen. Og med din overskudsoverbærenhed skylder han dig big time. Hvordan står det til nu? Og smid IKKE din gamle lysbilleder ud. Før du har fået dem overspillet/overført, som Pernille foreslår. Det koster nok en mindre spids af en jet-jawer, men visse vasse… som du selv siger; et foredrag mere… 🙂 Nå spøg til side. Der er bare nogen ting, som er værd at værne om og ikke smide ud bare fordi de er gamle eller forældede.
    Men det er herligt at få ryddet ud og op, INDEN man flytter. For let’s face it – man får ikke ryddet ud og op, når man lige er flyttet. Så er man jo et helt andet sted i processen. Nemlig pakke ud, hænge op, hygge ind på ny matrikel og sån.
    Nå men håber, at du er blevet installeret i Københavnstrup i mellemtiden.
    Knus Kat 🙂

  3. True, Pernille. Der er bare sådan en barnlig fornøjelse ved at gemme på tre millioner artikler, man har svedt sig igennem, og en totalt barnagtig modvilje mod at lade det glide til genbrug.
    Min far har købt en diasscanner, så jeg vil gemme billederne og kassere tekst-slidesene, og scanne dem ind, når jeg kan låne den.

    Det er det nemlig, Katrine. Det er altid godt at have noget på en flyttemand. Hvis jeg ikke når at pakke færdig, må han jo hjælpe mig. Jeg har stadig nogle dage at løbe på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s