Ved I, hvad der vejer to tons? Hvad der langsomt hæver skuldrene 1½ meter?
Her sidder jeg. 1½ ton lettere end i morges. Skuldrene er suset ned i skulderhøjde, og maven er i ro. Hovedet boblende let, og min influenza er næsten kureret. 2011 er sgu alligevel startet meget godt. Jeg har sendt mit projekt i høring, har jeg. Med inspiration fra en integrationsminister er høringsfristen to dage. Altså to hele dage. Og så afleverer vi. Og det sidste halve ton letter.
Så har jeg selvfølgelig stadig det andet projekt. Og de andre sager. Og en flytning. Med 60 kasser, der skal pakkes. Og pakkes ud. Og det skal der nok komme lidt klynk over på bloggen. Men det er vand ved siden af det projekt, der skydes af sted på torsdag. Som er af typen “if it doesn’t kill you, it will make you stronger”.
Og jeg sidder jo her. Og tager imod 60 flyttekasser i morgen.
Tillykke med det!! Sikke en lettelse. Så er mange andre ting det rene vand ved siden af!
Hvis du falder over bogen om Cleveland Way mens du pakker ned, kan jeg så ikke låne den? Så kan du låne min guide til Haute route hvis du vil.
Jo da. Jeg ved liiiige, hvor den er 🙂
Jeg kan da godt forstå Birte, det er så bøvlet med indblanding fra folk som faktisk ved noget om det der skal lovgives om.
Netop. Det er SÅ besværligt. Tænk nu, hvis de er uenige og vil have rapporten skrevet om? De kan vi ikke have, jo