Efter en nytårsaften, hvor jeg måtte inkassere betegnelser som svag-drikker, hængemule og lignende, er jeg langsomt ved at overleve.
Overlevelse er som sådan ret kedeligt, og derfor har jeg ikke meget at fortælle. Mest om hvad der ikke er foregået. Ingen spændende løbeture. Ingen træning. Ingen frisk luft.
Men – hey – jeg havde da en superhyggelig nytårsaften. Jeg blev hentet på matriklen af vennerne og bragt til døren. Hummerne smagte perfekt. Jeg fik både lidt (meget lidt) boblevand og rødvin. Jeg holdt mig vågen til midnat og fik nytårsknus. Fik en seng for natten. Og sov de uskyldiges søvn.
Næste morgen vågnede jeg fælt tidligt i et fuldstændig nytårsstille hus. Andre havde nemlig kompenseret for mit manglende indtag af de festlige drikke. Efter at have vredet mig i sengen en times tid, listede jeg op og listede hjem gennem en skov glaseret med is. Seks-syv kilometers Bambi-på-glatis i den tidlige morgenstund.
Og her har jeg siddet siden. Og overlevet.
I morgen kaster jeg mig ud i det der liv igen.
Helles Blog 
Ja, det er da utroligt, hvad man må lægge ører til og kassere af smarte bemærkninger, bare fordi man for en gangs skyld kan styre sit alkoholindtag. Har de da ingen respekt? 😀 😀 Godt at du kom sikkert og trygt igennem. Det er så ufedt at være sløj til fest. Men der er store fordele ved ikke at have tømmermænd d. 1. jan. Året kommer lynhurtigt i gang.
Knus Katrine 😉