Et hjem

Mit hjem tager langsomt form. Denne gang er jeg ikke til lynudpakning, som jeg har været ved andre flytninger. Hvor jeg har knoklet igennem til den lyse morgen. På en eller anden måde har jeg lyst til at gøre det her langsomt. lade formen indfinde sig langsomt og sikkert. Fordi der ER tid. Det er slut med fremleje. Her bliver jeg.

I dag har mit soveværelse fået gulv. Eller det havde det også før. Jeg kunne bare ikke se det for kasser. Heller ikke væggene, for den sags skyld. For kasserne stod højt.

Jeg har fundet mine underbukser. Og den jakke, jeg har ledt febrilsk efter siden mandag. Det er så vidunderligt, når ting dukker frem af gemmerne. Jeg har ryddet op på terrassen og været på miljøstationen (det hedder det altså, selvom det bare er et skraldested) med pap og papir og plastik. Og mødt en flok østeuropæere, som ledte samme miljøstation igennem for brugbare ting og sager. Det må de ikke. Men jeg er ikke den, der sladrer.

Jeg har hilst på naboer og er blevet budt hjerteligt velkommen. Hvor er du heldig, at du har fået den lejlighed, sagde en overbo fra altanen. Ja, jeg er så. Nu sidder jeg igen her i min sofa. Med vandet klukkende udenfor. Og ænderne der snadrer stille rundt.

Det er en god fornemmelse. Den der fornemmelse af at have truffet et rigtigt valg. Guderne skal vide, at jeg har gjort mange forkerte valg. Eller skæve valg. Eller valg der faldt anderledes ud. Det her valg føles meget rigtigt. Jeg kan bare så godt lide at være her. Så jeg sidder egentlig bare her og bobler helt over. Og keder min omverden med min stille begejstring.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

4 thoughts on “Et hjem

  1. Da jeg læste at du havde fundet dine underbukser frem, tænkte jeg på dit undertøj og tænkte jeg det var sgu da på tid! Men det må så være de lange slags undertøj, du snakker om.

    Det lyder bare helt dejligt at du føler dig hjemme.

  2. Det er ikke kedeligt at læse om din boligglæde. Jeg bliver helt glad af det selv :-).
    Og vemodig.
    Hvem som kunne høre og se vand fra ens vindue. Åhrr og for mig gerne et rigtigt hav, som gør vasketøjet helt klistret når gusen kommer ind, giver frit udsyn til solnedgangen og evig vestenvind.

    Og den der gode følelse af HJEM som følger med.

    Tillyke!

    • Tak. Det er jo havvand i min kanal, så jeg kan jo prøve det med vasketøjet til sommer 🙂
      Faktisk kan jeg træde ud af min stue og springe direkte ned til en svømmetur. Når altså det bliver varmere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s