I dag lancerede min koncern Region Hovedstadens Sundhedsprofil. Den blev præsenteret ved en konference, hvor udvalgte resultater blev gennemgået, men jeg har selvfølgelig haft lejlighed til at studere den på tæt hold. Det, man kan med sådan en sundhedsprofil, er at tegne et billede af befolkningens sundhedstilstand og – vaner og dermed få et rigtig godt grundlag for, hvor regionen og kommunerne kan lægge deres energi. Det er anden gang i regionens levetid, at der er lavet en sundhedsprofil, og denne gang bliver de lavet ret ensartet i hele landet på samme tid.
Og hvordan har vi det så i Region Hovedstaden? Ja det kommer jo ret meget an på, hvor vi bor henne. Og hvilken uddannelse vi har. Og hvor mange penge vi tjener. På den glædelige side ser det ud til, at den store stigning i antallet af overvægtige er bremset. Selvom der stadig er alt for mange, der slæber rundt på for mange kilo. Og der er et stærkt stigende antal ‘aldrig-rygere’ i den yngre gruppe op til 25 år. Og det er meget sjældent, at nogen begynder at ryge, når først de er fyldt 25. Så noget virker der.
Men – der er social skævhed i det gode helbred. Det er de veluddannede, vellønnede middelklassekvinder, der tager sundhedsbudskaberne til sig. Det er ikke noget nyt fænomen, men det gør indtryk at se det regionale landkort tegnet ind med socialklasser og sundhedsproblemer. Jeg er bogstaveligt talt flyttet fra en social og helbredsmæssig topscorer til en ditto undermåler. Her dør folk tidligere, ryger mere, har flere kroniske sygdomme og er mere overvægtige. Altså her i Sydhavnen. Og i Hvidovre. Og i Brøndby.
Men én ting fik mig til at tabe underkæben. Et problematisk alkoholforbrug scorer lavt i Sydhavnen, men scorer i det røde felt i upper-class kommunerne. NU fattede jeg det der med whiskybæltet. Man kan se det, for pokker. Hele vejen fra Østerbro til Nordsjælland langs kysten strækker der sig et mørkt bælte. Af dem der drikker dyr whisky og Gran Cru. Med en afstikker ind i landet ved Rudersdal. Her drikker folk mere end gennemsnittet, og de scorer på alkoholafhængighed. Og her havde jeg en forestilling om stive grønlændere i Sydhavnen. Og så er det pelsene og direktørerne. Som slet ikke mener, de har noget problem.
Men de klarer sig nok, der henne i whiskybæltet. De kan selv betale deres afvænningsklinik. Det er også dem, som tager bilen på arbejde og sidder stille i flest timer hver dag, men jeg vil tro, at de fleste har en arbejdsplads, som også kan tage hånd om det. Det handler meget mere om at gøre det lettere tilgængeligt at træffe sunde valg. For dem i Brøndby og Sydhavnen og Hvidovre og Bispebjerg. Gøre det lettere og billigere at købe den sunde mad. Fjern momsen på frugt og grønt. Flere og bedre cykelstier. Bedre og oplyste stisystemer. Skrot alle de rulletrapper. Forbyd bare rygning flere steder – det er alligevel kun Kim Larsen, der ikke kan lide det.
Og så snørede jeg da løbeskoene, da jeg kom hjem, for at tjekke stisystemerne i mit hood. Og de dumpede med et brag i dag. Men det er nok ikke nogens skyld. Amager Fælled er endnu ikke kommet ud af istiden. Stierne vekslede mellem hård is og dybe søer af smeltevand. Jeg blev noget forrevet af tjørnebuske, når jeg kartede udenom. Og ligner en revet kat. Så jeg droppede Fælleden og løb udenom. Hele vejen. Mens tankerne fløj tilbage til dengang, jeg havde en kæreste på Christianshavn og sled løbeskoene på Amager.
Helles Blog 
Jeg er født og opvokset i Rungsted og kan ikke sige at jeg er overrasket over resultatet. Jeg har jo haft det meget tæt på både hjemme og hos kammerater og det er bare noget der foregår “inden for murene”. For folk har resourcer til at klare det og det er mere acceptablet end mange andre steder i landet. Man kan klare at holde menagen kørende ved at betale sig til den hjælp der skal til rengøring, madlavning, strygning, børnepasning – og så ser det pænt nok ud på overfladen. Mens en lavtlønnet person uden god uddannelse i Sydhavnen ikke kan tillade sig at lade tingene flyde og må kæmpe for at få hverdagen til at hænge sammen.
Så længe dårlig ernæring er billigere end sund, så har folk ikke noget valg. Hvis man er tvunget til at mætte sine børn for en billig penge når ens løn er på et minimum har man ofte ikke råd til grønt og frugt.
Hvor er det godt at du / I laver sådanne undersøgelser, gid der vil komme noget konkret ud af det. Tak fordi du deler ud af din viden, det er meget spændende at læse om!!
Du skriver at det er anden gang i regionens historie den undersøgelse bliver lavet. Jeg ved godt der max er gået 3 år siden den første. Men kan I se nogen tendenser?
Det her er et område vi simpelthen MÅ gøre noget ved, ligegyldigt hvem som er kalif efter næste (og måtte det komme snart) valg. For der kan da ikke være NOGEN som syntes at ulighed i sundhed er noget at stræbe efter?
Ja vi kan se, at der stadig er markant ulighed, når det gælder kroniske sygdomme og en række livsstilfaktorer. Ulighed er heldigvis et politisk indsatsområde i Region Hovedstaden, men desværre har vi en liberal/konservativ regering, som er af den faste overbevisning, at enhver er ansvarlig for sit eget (og børns) liv. Og derfor ikke synes, at det kan være et fælles politisk/strukturelt ansvar.
Vi kan også se en tendens i retning af, at forbud virker. Der er markante fald i antallet af unge under 25, som aldrig har røget
Det ser også ret tydeligt ud til, at kampagner ikke virker (surprise), men at face-to-face rådgivning og strukturelle ændringer (som minus-moms på frugt og grønt, flere oplyste stisystemer, flere afgifter på røg) – virker. Gør de sunde valg lette, kort sagt.
Jeg synes simpelthen ikke, vi kan være bekendt at lade stå til politisk på det her område.