Bobler stille afsted…..

Jeg får langsomt pakket mig igennem tårnene af flyttekasser og klappet dem sammen. Flyttekasser har ligesom deres eget liv. Jeg kæmper indædt med dem. De flapper ud til alle sider og nægter at blive mast sammen for enden af soveværelset. Men jeg vinder langsomt, og sikkert. Og i den her weekend må de sidste kasser lade livet. Langsomt får jeg pakket et liv ud. Langsomt tager mit nye hjem en form. Som jeg bliver gladere og gladere for. Jeg fedter stort for stærke fyre med store boremaskiner. Jo, jeg kan godt. Og jeg har en boremaskine. Men det er seriøse betonvægge. Og jeg har vist nævnt det før, – her er ualmindeligt højt til loftet. Og jeg er mere and almindeligt lille.

Så guys!?! Jeg gi’r middag/øl/kaffe/vin/te. Og husker jer for evigt.

Jeg løber begejstret på opdagelse i det nye nabolag. Og da Jesper forleden skrev, at der er en sti hele vejen rundt om Amager, blev jeg inspireret til nye veje. Jeg fandt under Sjællandsbroen til en sti, der går langs vandet med Kalvebod Fælled på den anden side. Jeg kan ikke sige, hvor energiskabende og livgivende det er, igen at løbe med vandet lige ved siden af. Jeg ved ikke, hvad det er med det vand. Jeg har SAVNET det. Selvom jeg bare løb en ud-og-hjem tur med Vestforbrændingen i silhuet mod den lave vintersol, ja så jublede alting indeni mig. Jeg må hellere snart være i form til turen rundt om lorte-øen.

Mit arbejde emmer af en stille begejstring. Jeg er blevet projektleder på det mest spændende projekt på tværs af alle fem regioner. Med et stort sug i maven sagde jeg ja tak. Projektet går ud på at lave en fælles strategi for at it-understøtte den enkelte patient til at blive en aktiv part i sit eget forløb. Det bliver stort og vigtigt og kommer til at handle om at gøre folk aktive i forhold til at tage aktivt del i beslutninger, aktiviteter, planlægning, bookning af tider, indsigt i egne data. Og så vil det handle om at klæde patienter og sundhedspersonale på til det. Det kommer til at sluge det meste af min arbejdstid indtil sommer. Og jeg glæder mig som et lille barn.

Og solen har skinnet over Sydhavnen, har den. Isen er ganske vist tilbage i kanalerne, men svanerne padler lystigt rundt og rydder svømmehuller. Til sig selv og alle de andre fugle.