En tur gennem byen

Jesper er taget til Spanien for at øve sig i at løbe med stave i bjergene, og jeg havde lovet at være stand-in for ham for en lille træningsgruppe udenfor Rigshospitalet. At cykle gennem stormfulde kastevinde, for slet ikke at tale om at gøre det samme i koldt og klamt løbetøj den anden vej, tiltrak mig ikke det mindste. Så derfor løb jeg de knapt 8 kilometer gennem byen.

Jeg startede i strid modvind gennem Sydhavnen og Kongens Enghave, mens alle andre var på vej hjem fra job i bil. På Vesterbro var sutterne vågnet og på vej fra kiosken med bajere. Og humøret var skidt, var det. De tre, jeg mødte, vrængede surt efter min kække hestehale i løbesko. Nej nej, jeg stødte ikke ind i dem eller noget. Jeg var bare irriterende. Vesterbro krævede opgradering i dribleteknikken og gang i slalomstøvlletterne, for det var ikke bare dem i biler, der var på farten. Det var cyklerne og de travle på indkøb. Og mødrene. Som har absolut og indiskutabel forkørselsret på fortovene.

Men jeg driblede mig igennem og krydsede ind på Frederiksberg, hvor koncentrationen af pelse på fortovet steg markant. Både dem med fire ben og dem med to. Men der var lige så markant færre af dem løs på fortovene. Så Frederiksberg blev krydset uden episoder, og jeg forcerede Åboulevarden og grænsen til Nørrebro, hvor H.C.Ørstedsvej blev til Griffenfeldtsgade, hvor folk var på gaden. Men ikke i bevægelse. Her var ingen på vej nogen steder hen, men stod og sludrede udenfor grøntsagsbutikkerne og cykelsmeden, mens dagen lagde an til at slutte.

Wham! Så var jeg på Nørrebrogade. Og her var myldrende fuldt af folk, der var på vej den ene vej og den anden vej med favnen læsset med indkøbsposer. Jeg slap over og zigzaggede videre ad Elmegade og alle cafeerne og den pæne del af Nørrebro. Så var det bare det sidste stykke Nørre Allé, ind gennem Idrætsinstituttet, og så var jeg der.

Jeg løb en tur rundt om Fælledparken med Jespers lille gruppe og nød, at vi for første gang længe kunne løbe på stierne i parken.

Og så løb jeg hele vejen tilbage gennem min mørke by, som efterhånden var næsten tømt for løsgående mennesker. Enkelte stod stadig og snakkede i mørket i Griffenfeldtsgade, men biler var der ikke mange af, før jeg krydsede Åboulevarden, og Griffenfeldtsgade blev til H.C.Ørstedsvej og hood’et til Frederiksberg.

På Vesterbro var sutterne faldet til ro og humørbarometeret var mærkbart højere. Fik endda et skævt smil med på vejen. Kongens Enghave var mørk og menneskeforladt, og vinden legede kispus med mig. Og så var jeg hjemme med en lidt barnlig glæde over at have krydset min by. Det er stadig så nyt og fint, den der fornemmelse af, at – iiiihhhh, det er jo mig, der løber her, fordi jeg bor her. Barnligt. Men jeg er vild med det. Tænk hvor meget man kan opleve på en tur frem og tilbage gennem København?

2 thoughts on “En tur gennem byen

  1. Hey – lyder som du er på nye eventyr. By-eventyr. Lyder som noget, man skal prøve. Rigtig fin og inspirerende beretning over din – hvad små 20-24 km? – på tværs af København.
    Knus 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s