Gensyn med 100-meter skoven

Eller St. Dyrehave. Der er sådan lidt Peter Plys over den. Og jeg bliver lidt Peter Plys-agtig på den naive måde i den skov. Jeg havde en aftale med hende her tirsdag eftermiddag ved fårefolden i St. Dyrehave. Men Katrine måtte hostende melde pas og tage sig af sit helbred. Nu var jeg jo bare sat helt op til en tur i skoven. Jeg elsker Amager, men jeg savner skoven en lille smule ind i mellem. Og er jeg så ikke bare så heldig, at jeg arbejder midt i det hele? Derfor kom skoene med i tasken, og jeg driblede alene over i skoven. Med et par småmisundelige kommentarer fra kolleger, som ikke havde udstyret med.

Fårene var ude, solen var fremme, og fuglene kvidrede løs. Dejligt at tøffe ad skovstier igen. Så anderledes end Amagers flade savanner. Men der er noget sært ved den skov. Jeg mister tit orienteringen. Og finder pludselig mig selv i den helt forkerte ende af skoven. Jeg, som ellers har en veludviklet retningssans. Jeg mener, jeg har jo arbejdet som guide og travet rundt i de vildeste bjerglandskaber. Det skulle jo bare være en kort, nærmest symbolsk tur. Mine ben var lidt trætte. Weekendens mange kilometer sad og gemte sig i læggene. Mandagens hårde yoga-øvelser sad alle andre steder. Og syv timers bøjede knæ under skrivebordet er ikke befordrende. Så jeg startede lidt tungt. Og inhalerede skovens dufte, mens jeg bare nød stilheden og fuglene. Og så var det, at jeg måtte have taget et forkert drej, for pludselig var jeg lige ved de store elmaster. Og de er tæt på den helt forkerte ende af skoven. Om igen og tilbage, mens jeg rodede rundt for at finde den rigtige sti. Og benene havde fået tæsket det tunge ud.

En god time senere tjekkede jeg igen ind på Regionsgården, hvor kun et par standhaftige kolleger var tilbage. Den næste uge er skrupskør. Løb må passes ind på kreative måder og tidspunkter. Jeg har første kulminationsbølge med et af de største projekter, jeg nogensinde har været projektleder for. Derfor sidder jeg hjemme i Sydhavnen og skriver, så der står røg ud af tasterne.

Vil I gerne se, hvordan min udsigt er sådan en solrig morgen med fuldt blus på foråret? Ja? Så se med her:

3 thoughts on “Gensyn med 100-meter skoven

  1. Jeg havde jo også bestilt godt vejr! ;-D Godt du løb alligevel. Kan godt forstå, at du savner skoven ind imellem alt dit dribleri på Fælleden og omegn. Og området nede ved Kirkelte er nu svært sådan at navigere rundt i. Stierne slynger sig pludselig og drejer her og der, og der er mange af dem. ;-D
    Men vi to tager bare en ny dato. Sms’er lige. 1. apr er no go, da den unge mand skal fejre, at han nu må stemme.
    Knus 🙂
    PS. Herlig herlig udsigt.

  2. Skønt med løbe ture i skoven. Fjernt fra alfarvej:-)
    Udsigten, pyha hvor er det altså bare dejligt og hvilken en at vågne til hver morgen.
    Knus

  3. Ja St. Dyrehave har også efterladt et positivt indtryk hos mig efter vores løb i november. Men jeg var nu glad for at ruten var afmærket for jeg kan godt se at det kan være svært at finde rundt…..
    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s