Påskeopture

Mine løbesko har ført mig godt 84 km rundt på Amager og i Sydhavnen i den sidste uge. Med en afstikker til Mols Bjerge, hvor jeg genså strejfture fra barndommen. Det blev til stejle op- og nedture, åndeløse vandløbspassager, strandløb og enkelte fornemmelser af lost track. Men min fænomenale evne til at finde vej (jo jeg HAR nogen gange ret) fik mig tilbage på sporet, så jeg igen fandt hjem til min far og mor. Der ventede med påskefrokost.

Og jeg har haft en lille tempo-optur på ugens intervaller. For første gang i 3000 år fik jeg vredet tempoet under 4 minutter pr kilometer. På intervallerne jo. Men alligevel. Og det er latterligt, men jeg bliver absurd glad. Jeg elsker at løbe stærkt. Det er pissefrustrerende, at jeg ikke kan. Og det er succes, når jeg pludselig kender de gamle mønstre. Når jeg pludselig mærker en bestemt måde at stramme ballerne på og spænde lårene lidt indad. Det var nemlig sådan, jeg gjorde, dengang jeg kunne løbe stærkt. Kunne jeg pludselig huske, da kroppen gjorde det. Det har ikke lavet mirakler ved tempoet på mine øvrige ture. Endnu. Men det går lidt hurtigere. Eller lidt mindre langsomt.

Jeg har arbejdet. Jo jeg har. Også på helligdagene. Og nået alt det jeg havde planlagt. Og alligevel gjort en masse af det her:

Ligget i vandkanten og gloet ned til fiskene. Og læst kriminalromaner. Og vinket til roerne. Og bandet en lille smule af motorbådene. Hvad skal de altså inde i kanalerne? De skvulper vandet op på min ponton. Altså.

Jeg har dyrket hende her:

Og jeg har nydt de to her sammen:

I eftermiddag cyklede jeg til Kongelunden og fandt mit sted med ramsløg. Jeg var lidt spændt på, om ramsløgene var blevet så hypede, at de var væk. Men det var de heldigvis ikke, og jeg fyldte rygsækken. Og cyklede et par timer rundt og nød sommerstemningen. Og nu kan jeg så agere madblogger. For jeg har lavet en ordentlig bunke ramsløg pesto og smidt i fryseren. Det smager fantastisk. Og får den vildeste grønne farve.

En god håndfuld hakket ramsløg (eller 5 spsk), 50 g mandler, salt og olivenolie. Det hele blendes sammen. Man kan også tilsætte parmesanost, men jeg synes ramsløgsmagen træder meget mere i karakter, når den er ren. Og har man lyst til mere, har hende her mange flere opskrifter.